Computer vælger McCain

Virginia Methaney fra Jackson County i West Virginia var en af de første, der afgav sin stemme, da de tidlige valgsteder åbnede. Hun stemte på en elektronisk valgcomputer.

– Da jeg trykkede på den demokratiske kandidat på skærmen, hoppede min stemme op til kandidaten ovenover – republikaneren, fortæller Virginia Methaney og tilføjer:

– Jeg trykkede på demokraten igen og min stemme hoppede igen op til republikaneren.

Det strømmer ind med rapporter om, at stemmer på mystisk vis ’hopper’ fra kandidat til kandidat på valgcomputere. Foreløbig er der rapporter om, at stemmer er skiftet fra Obama til McCain i utallige valgkredse i West Virginia, Tennessee, South Carolina og Texas.

I Decatur County i Tennessee har tre vælgere klaget over, at deres stemmer blev flyttet den modsatte vej. Nemlig fra John McCain til demokraten Barack Obama.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere