Nynazister ville dræbe Obama

To unge nynazister anholdt for drabsplaner mod Barack Obama: - De hader sorte, siger forbundsagent til ekstrabladet.dk

Politiet i Tennessee har anholdt to unge nynazister, som ifølge de amerikanske myndigheder havde planer om at likvidere den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama.

Daniel Cowart, 20, og Paul Schlesselman, 18, blev i går fremstillet i retten i Crockett County og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og dødstrusler mod den sorte kandidat.

De to mænd blev anholdt efter en ugelang efterforskning i et samarbejde mellem det lokale sherifkontor, Secret Service og agenter fra Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives (ATF).

- De havde tænkt sig at iværksætte en mordbølge rettet mod tilfældige afroamerikanere. Derefter skulle den demokratiske kandidat likvideres, siger Ron Turk, specialagent i ATF i Nashville, til ekstrabladet.dk.

De hader sorte
Turk oplyser, at Cowart, en kronraget fyr med et hagekors tatoveret på skulderen, og Schlesselman var motiveret af et ekstremt had mod sorte personer.

- De har givet udtryk for, at de er tilhængere af White Power. De har sagt, at de hader sorte og ikke kan leve i et land med en afroamerikansk præsident, siger han.

De to skinheads havde angiveligt planer om at indlede mordbølgen med at skyde 88 sorte personer og halshugge 14 andre. Numrene er symbolske tal hos USA's nynazister. Nummer 88 betyder 'Heil Hitler'.

Turk oplyser, at politiet beslaglagde en riffel, et oversavet jagtgevær og tre pistoler fra mændene, da de blev anholdt.

Tre nazister anholdt
Det er ikke første gang, at de amerikanske myndigheder slår til mod hvide racister med planer om at slå Barack Obama ihjel.

Tre mænd fra det nynazistiske miljø blev i august pågrebet, inden de fik mulighed for at udføre deres plan om at likvidere Obama under Det Demokratiske Partikonvent i Denver.

Det var netop frygten for, at Obamas mørke hudfarve kunne udløse racemotiverede attentatforsøg, der allerede for et år siden fik Secret Service til at beskytte kandidaten.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri