Sass: Vi piller ikke ved helligdagen

Der skal ikke rokkes ved Store Bededag, understreger Socialemokraternes politiske ordfører, efter Venstre skarpt kritiserede et forslag om at lægge den op ad Ramadanen

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) kalder sin partifælle Karen Klint til orden: Store bededag skal ikke flyttes hen i nærheden af ramadanen.(Arkivfoto: Bjørn Stig Hansen)
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) kalder sin partifælle Karen Klint til orden: Store bededag skal ikke flyttes hen i nærheden af ramadanen.(Arkivfoto: Bjørn Stig Hansen)
Følg Politik

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, understregede tirsdag morgen, at forslaget om at flytte Store Bededag, så det passer med Ramadanen, stod for forslagsstilleren egen regning.

- Vores helligdage ligger fast, og sådan bliver det fortsat med ved med at være. Hvad folk bruger deres helligdag på, er deres helt egen afgørelse, som ikke er et politisk anliggende, siger han.

Mandag kunne man i kristeligt Dagblad læse, at

- De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest.

Bag forslaget stod Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint.

Og det fik Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, til at fare i blækhuset.

- Nu kender vi Socialdemokraterne igen: Danske værdier er noget, de snakker om, men ikke noget de værner om, skriver hun.

- Vi lever i et kristent land med kristne helligdage, og det skal der ikke laves om på. Religiøse minoriteter kan fejre deres helligdage, og vi fejre kan vores. Det skal ikke blandes sammen.

Henrik Sass Larsen understreger, at Socialdemokraternes kirkeordfører på eget initiativ har ønsket at rejse en debat, men at det ikke er Socialdemokraternes politik.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind