Fogh varsler øget videoovervågning

Bandekrigen i de større danske byer fandt også vej til Foghs tale ved Folketingets åbning - vi skal vænne os til mere videoovervågning, lyder det fra Fogh

Danskerne skal vænne sig til mere videoovervågning i det offentlige rum i kampen mod bandekrige. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Danskerne skal vænne sig til mere videoovervågning i det offentlige rum i kampen mod bandekrige. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Anders Fogh Rasmussen slår i sin åbningstale fast, at danskerne må vænne sig til mere videoovervågning - i kampen mod bander og gade-skyderier:

- Vi vil skabe tryghed i nattelivet og forebygge unges hærgen. Vi vil udvide brugen af videoovervågning, så voldsmænd kan blive fanget. Vi vil fange ballademagere, så restauranter og værtshuse kan forbyde dem adgang. Og vi vil skærpe forældrenes erstatningsansvar, når deres børn øver hørværk og vold. Vi vil indføre kontante sanktioner mod kriminelle unge under den kriminelle lavalder. For eksempel ved at sætte de unge til at rydde op efter hærværk, siger Anders Fogh i talen.

- Vores kamp mod de kriminelle bander vil være hård og konsekvent. Bander hører ikke hjemme i Danmark. Og de kommer ikke til at slå rod noget sted, siger statsministeren.