Kornbek truer med at forlade KD

Bodil Kornbek vil ikke være medlem af Kristendemokraterne, hvis partiets højrefløj sejrer ved det forestående landsmøde og afsætter hende som formand

Kornbek er stærkt uenig med den højredrejning, som fløje i partiet hælder mod. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Kornbek er stærkt uenig med den højredrejning, som fløje i partiet hælder mod. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Kristendemokraternes formand, Bodil Kornbek, vil melde sig ud af partiet, hvis ikke hun bliver genvalgt som formand på partiets landsmøde sidst i oktober.

Det oplyser Kornbeks pressemedarbejder, Henriette Muus.

Når Kornbek ikke vil blive i partiet, hvis hun bliver væltet som formand, så skyldes det ifølge Henriette Muus, at Kornbek er stærkt uenig med den fløj i partiet, som ønsker at vælte hende.

- Hvis Bodil Kornbek ikke bliver genvalgt, så vil det være udtryk for en højredrejning, som Bodil Kornbek ikke kan lide. Hun kan ikke lide den indremissionske, fundamentalistiske retorik, hvor man f.eks. kalder en provokeret abort for drab og siger, at homoseksuelle fravælger friheden. Hvis den linje sejrer, så ønsker hun ikke at være med længere, siger Henriette Muus.

Afstemningen om formandsposten sker den 25. oktober.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen