Den socialdemokratiske politiker Jeppe Kofod er ikke længere velkommen som taler i partiets ungdomsorganisation DSU.
Da den 34-årige politiker natten til lørdag havde sex med en 15-årig pige til et kursus i DSU, forbrød han sig nemlig mod foreningens regler.
Der fortæller DSU-formand Jacob Bjerregaard.
- Jeg tager afstand fra det, som Jeppe har gjort. Jeg synes ikke, at det på nogen måde kan forsvares. Og vi har en meget klar politik i DSU omkring, at når man er voksen og man underviser eller holder oplæg, så indleder man ikke nogen som helst form for forhold til piger under 18 år - eller drenge for den slags skyld, siger han til Ritzau.
Jeppe Kofod afholdt ved DSU's årlige påskekursus tre forskellige oplæg, inden han altså brød reglerne sent fredag aften. Tirsdag trak han sig fra samtlige ordfører- og udvalgsposter og gik i tænkepause omkring sin politiske fremtid.