Khader faldt til patten

Naser Khader og Ny Alliance redder Anders Fogh fra sit største nederlag. Og redder sit nye parti fra total udslettelse

Anders Fogh Rasmussen fik banket Naser Khader på plads og fik dermed undveget sit første nederlag som statsleder. (Foto: Kristian Linnemann)
Anders Fogh Rasmussen fik banket Naser Khader på plads og fik dermed undveget sit første nederlag som statsleder. (Foto: Kristian Linnemann)

Ny Alliances Naser Khader er klar til at støtte regeringens forslag i sagen om forholdene for de afviste asylansøgere i Danmark.

Regeringens aftale med Dansk Folkeparti var ellers kommet i fare, da et alternativt forslag fra løsgænger Pia Christmas-Møller fik et flertal med blandt andet de to grønlandske medlemmer og Ny Alliance.

Dansk Folkeparti var tidligere på dagen til forhandlinger med regeringen om ændringer i den asylaftale, der blev indgået i sidste uge. I sidste øjeblik lykkedes det regeringen at få Ny Alliance med på aftalen. Men Dansk Folkeparti mener ikke, der er givet indrømmelser.

- Vi står fast på den aftale, som vi har med regeringen. Nu tager vi en snak efter denne debat, men udgangspunktet er, at det er en god aftale, der tager hånd om de problemer, der er, blandt andet for børn der kommer i klemme, fordi deres forældre hager sig fast i Danmark, selv om de ikke kan få asyl, siger Peter Skaarup.

Khader: Vil have indrømmelser
Naser Khader mener derimod, at hans parti har udsigt til indrømmelser.

- Hvis aftalen ikke bliver ændret, kan vi ikke bakke den op. Vi vil have indrømmelser. Vi har i dag sagt ja til en vedtagelse, der giver os mulighed for at påvirke aftalen. Vi har ikke sagt ja til aftalen, siger Naser Khader.

Truet på plads
Khaders kovending kom, da Anders Fogh Rasmussen begyndte at true med et valg. Et valg nu vil udslette Ny Alliance, der efter en drømmestart med stor opbakning i befolkningen kun fik fem mandater i Folketinget ved valget.

Ifølge en kilde i regeringen er der kun tale om symbolske indrømmelser til Ny Alliance.

- Asylaftalen bliver ikke ændret, men Ny Alliance vil selvfølgelig slå det stort op, som om de nu har fået en stor luns for at ændre mening, sagde en regeringskilde i går til Ekstra Bladet.

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen