Dansker til kamp mod klyngebomber

Den dansk ambassadør Bent Wigotski skal lede arbejdsgruppe, som skal forsøge at udforme en international aftale imod klyngebomber

Det bliver en dansker, som skal stå i spidsen for kampen for et internationalt forbud mod klyngebomber. Den drevne diplomat Bent Wigotski er blevet udpeget til formand for en arbejdsgruppe, som hurtigst muligt skal nå frem til en international aftale om de omstridte bomber, som er berygtet for at kræve mange civile ofre.

Wigotski var dansk ambassadør i Pakistan under muhammedkrisen og er i dag ambassadør for våbenkontrol og nedrustning,

Den internationale arbejdsgruppe skal præsentere et udspil på de deltagende landes årsmøde i november 2008.

Danmark har sammen med andre lande presset på for internationale forhandlinger om et forbud mod klyngebomber. Men hidtil har kun Belgien og Østrig vedtaget nationale forbud mod disse våben.

Klyngebomber udgøres af små klynger af små bomber, som ikke alle eksploderer med det samme ved anvendelsen mod tiltænkte militære mål. Derfor udgør de en stor fare for civilbefolkningen, der efterfølgende støder på dem.

0 kommentarer
Vis kommentarer