Ekstra Bladet møder Hillary

- Det er en holdpræstation, siger præsidentkandidaten til Ekstra Bladets udsendte i New Hampshire efter sin første valgsejr

Ekstra Bladets Tanja Frederiksen interviewer den glade Hillary Clinton efter valgsejren i New Hampshire. (Foto: Anthon Unger)
Ekstra Bladets Tanja Frederiksen interviewer den glade Hillary Clinton efter valgsejren i New Hampshire. (Foto: Anthon Unger)
Følg Politik

MANCHESTER, NEW HAMPSHIRE (Ekstra Bladet): Imod alle odds præsterede 60-årige Hillary Clinton at vinde primærvalget i New Hampshire.

Med 39 pct. af stemmerne slog hun lige akkurat Barrack Obama med to procentpoint. Han har ellers de seneste dage stået som absolut storfavorit i samtlige meningsmålinger.

Ekstra Bladet var taget med til Hillarys valgaften på Southern New Hampshire University i Manchester, og det lykkedes os endnu engang at komme helt på hovedpersonen, da hun havde holdt sin tale til - de ifølge Secret Service - 1100 fremmødte.

- Hvordan føles det?

Det føles godt. Men det var ikke bare mig, der vandt. Det var en holdpræstation, sagde Hillary Clinton til Ekstra Bladet, mens hun havde travlt med at dele autografer ud.

Bill og Chelsea trykkede hænder
Indtil få timer før valgstederne lukkede i New Hampshire kl. 20 amerikansk tid lå hun ellers omkring ti procentpoint efter Obama. Men helt overraskende vendte udviklingen allerede da de første stemmer blev talt op.

Og det fik flere amerikanske medier til at udråbe hende til ’the comeback kid’, som det var tilfældet for hendes mand Bill Clinton under primærvalget i 1992.

Og både Bill og datteren Chelsea på 27 år var da også ved Hillarys side, da hun mødte vælgerne ved midnat. Først gik en synlig syg Bill rundt og trykkede hænder og skrev autografer. Han så i hvert fald enormt kvæstet og træt ud med blanke øjne - og så ikke ud til at have det for godt. Dernæst var det datterens tur i meget opsigtsvækkende høje stiletter. Og endelig ankom en meget lettet hovedperson omkring 0.30, der tog sig god tid til at skrive trykke hænder og skrive autografer.

Nu er én stat ryddet af vejen. Næste stop på rejsen mod det hvide hus er South Carolina.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde