Obama bag anti-Clinton hjemmesider

Selv om de to topkandidater til præsidentposten i den demokratiske lejr har aftalt ikke at lave smædekampagner, har Obamas kampagnekontor alligevel ikke kunne dy sig

De to demokratiske præsidentkandidater har travlt med at vinde vælgernes stemmer. Det gør de blandt andet ved at lave hjemmesider, der understreger hinandens fejl og mangler. (Foto: AP)
De to demokratiske præsidentkandidater har travlt med at vinde vælgernes stemmer. Det gør de blandt andet ved at lave hjemmesider, der understreger hinandens fejl og mangler. (Foto: AP)

Hillary Clinton og Barack Obama kæmper med næb og klør om at blive demokraternes kandidat til præsidentembedet, og det er ikke gået stille for sig.

Eftersom de trods alt stiller op for samme parti, har de aftalt at undgå smædekampagner. Fristelsen blev dog for stor for Obamas kampagnestøtter, der alligevel tog internettet i brug i kampen. Her har de oprettet hjemmesiderne desperatehillaryattacks.com og Desperationwatch.com, hvor Hillarys egne ord bliver brugt imod hende.

Obamas kampagneleder Bill Burton benægter, at hans kampagne kalder Clinton 'desperat', han mener nærmere, at det er Clintons angreb, der er desperate.

- Hillary Clinton har desperat angrebet Obama i flere måneder nu, og hjemmesiden er simpelthen bare lavet for at afvise disse angreb, siger Bill Burton til ABC News.

0 kommentarer
Vis kommentarer