Abu Labans dobbeltspil

Formanden for islamisk trossamfund taler ikke sandt, når han siger til danske medier, at han vil opfordre den arabiske verden til at stoppe boykotten

Abu Laban fremstiller sig som mægler overfor danske medier, men ændrer holdning når han giver interview til arabiske tv-stationer. (Foto: Mads Nissen)
Abu Laban fremstiller sig som mægler overfor danske medier, men ændrer holdning når han giver interview til arabiske tv-stationer. (Foto: Mads Nissen)
Ifølge DR talte Abu Laban ikke sandt, da han tirsdag sagde til TV2, at han vil gøre sit for at få den arabiske verden til at standse boykotten mod Danmark.

Samme aften udtalte formanden for islamisk trossamfund sig nemlig stik modsat, da han gav interview til den arabiske tv-station Al Jazeera:

- Hvis de muslimske lande beslutter at boykotte, og hvis de muslimske borgere føler, at det er deres pligt at forsvare profeten, så er det noget vi kan glæde os over, sagde Ahmad Abu Laban til Al Jazeera, ifølge DR.

Mere end 50 millioner arabiske tv-seere kunne modtage Abu Labans budskab og det irriterer den radikale politiker, Nasar Khader:

- Det er ærgerligt for Abu Laban er en rollemodel for dem der er meget vrede. Nu er han med til at grave grøfter i det danske samfund mellem muslimer og danskere. Jeg er også muslim og det jeg har lært i islam er at man må ikke lyve, og slet ikke hvis man er imam, udtaler Khader til DR.
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen