TV2-chef sender Rohde hjem

TV2 Radios direktør, Jens Rohde, er sendt på tvungen ferie af sin chef, indtil valget er slut. Det sker fordi han har udtalt sig til Ekstra Bladet

Jens Rohde får ikke lov at sige noget lige foreløbig. Hans chef har sendt ham hjem. (Foto: Ole Steen)
Jens Rohde får ikke lov at sige noget lige foreløbig. Hans chef har sendt ham hjem. (Foto: Ole Steen)

TV2's konstituerede direktør, Anders Kronborg, sagde lørdag formiddag, at direktøren for TV2 Radio, Jens Rohde, nu bliver 'sendt hjem' til efter valget.

- Jeg sender Jens hjem. Vi kan ikke have tvivl om, hvilke kasketter, han har på, siger Kronborg til TV2 News.

Den ufrivillige 'hjemsendelse' kommer efter Jens Rohde i Ekstra Bladet lørdag fortæller, at Henrik Sass Larsen - socialdemokraternes politiske ordfører - var stikker i sit eget parti i en lang periode op til folketingsvalget i 2005.

Jens Rohde, der var Venstre politiske ordfører fra 2001 og indtil han i september 2006 blev direktør for TV2 Radio, har tidligere fået en advarsel for at blande sig i politik, selv om han nu er direktør for en radiokanal.

Rohde bliver i første omgang ikke fyret.

- I det konkrete tilfælde, hvis det kommer frem at Rohde har medvirket aktivt til historien, så kan vi ikke have ham ansat her. Men at han bekræfter den er ikke nok til at fyre ham. Det fremgår ikke tydeligt, om han har plantet den aktivt eller blot bekræftet den. Men hvis Ekstra Bladet ikke kunne have skrevet den her historie (om at Henrik Sass Larsen op til sidste valgkamp gav Venstre oplysninger om interne S-forhold, red.) uden Jens, så kan vi ikke have ham ansat, siger Anders Kronborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere