Pia chokeret over dom for racisme

- Jeg har jo ikke de modbydelige synspunkter, ordet indebærer

Pia Kjærsgaard var i går chokeret over Højesterets kringlede måde at opfatte ordet 'racisme' på.

Efter at have fået medhold både ved Århus Byret og Vestre Landsret i, at det er ærekrænkende for hende at blive kaldt racistisk, vendte retssystemet i går på en tallerken og sagde, det må man godt.

- Højesteret har valgt at definere ordet racistisk på sin egen måde. Jeg fornemmede godt, det bar lidt derhen, da Karen Sunds advokat under retssagen gjorde så meget ud af, at det indgår i almindelig tale, siger Pia Kjærsgaard .

- For mig betyder ordet, at man synes, ens egen race er andres overlegen, og det synspunkt har jeg aldrig haft. Jeg synes, det er modbydeligt.

- Jeg har svært ved at acceptere, at jeg skal dømmes, fordi jeg taler om, at kriminelle andengenerations indvandrere skal sendes ud af landet. Folk vil sige, at det er dybt uretfærdigt. Mange er rasende over den måde, de ter sig på, og dét, folk gerne vil have, kæmper jeg for at få rettet op på. Det er ikke tale om racisme -det er nærmere retspolitik.

- Men nu har Højesteret altså talt. Jeg kan kun glæde mig over, at hvis racisme er blevet så udvandet et begreb, kan vi måske få afskaffet racismeparagraffen, som vi har foreslået, slutter Pia Kjærsgaard.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen