Køber huse for 20 millioner

Kultur-Brian erstatter fjordudsigt i Holbæk med superdyr Hellerup-villa og sommerhus ved Kattegat

Kulturministerparret Eliane og Brian Mikkelsen har som regeringens rigeste ikke haft problemer med først at købe et eksklusivt sommerhus i Nordsjælland og nu en rekorddyr Hellerup-villa med udsigt over Øresund. (Foto: Ole Steen)
Kulturministerparret Eliane og Brian Mikkelsen har som regeringens rigeste ikke haft problemer med først at købe et eksklusivt sommerhus i Nordsjælland og nu en rekorddyr Hellerup-villa med udsigt over Øresund. (Foto: Ole Steen)
. Se fotos af Brian Mikkelsens huse
. Kultur-Brians kone arver 75 millioner
. Ekstra Facts

Kulturministerparret Eliane Wexøe-Mikkelsen og Brian Mikkelsen har i løbet af kun fire måneder købt ejendomme for godt 20 mio. kr.

Den seneste erhvervelse er en Hellerup-villa på 485 kvadratmeter i absolut højeste prisklasse, nemlig omkring 17 mio.

Her er endelig et punkt, hvor en konservativ minister distancerer selvbevidste Venstre-folk - ja, endog overgår statsministeren med flere hundrede kvadratmeter. Statsministerens hus er nærmest et skur, når det sammenlignes med Brian Mikkelsens Øresundsvilla i engelsk stil.

Forklaringen på kulturministerens store investeringsevne er en stor arv, der for nylig tilfaldt hustruen, Eliane. Hun har i forbindelse med afslutningen af faderens dødsbo fået kontanter og aktieværdier til i alt 75 mio. kr., og hun har ikke etableret særeje

I FAMILIERÅD
Ekstra Bladet har over et par dage søgt ministerens kommentar. Brian Mikkelsen forklarer forsinkelsen med, at han efter Ekstra Bladets første henvendelse måtte holde familieråd. Det skulle holdes, før han ville bekræfte købene.

- Siden jeg blev minister, har min arbejdsdag været 16-17 timer, og jeg må erkende, at det er for hård en belastning for hele familien, men specielt mine mindste børn, der klager over, at de aldrig ser mig, siger Brian Mikkelsen.

- Derfor kan jeg bekræfte, at vi har købt en ejendom i Hellerup, som bringer mig væsentlig nærmere arbejdet. Børnene har i høj grad været involveret.

SOMMERHUS TIL HEMMELIG PRIS
Ministeren afviser Ekstra Bladets oplysning om, at villaen på Høyrups Allé 37 i Hellerup er købt for 17,4 mio. kr. Brian Mikkelsen vil ikke oplyse priser og derfor heller ikke sige, at et tidligere erhvervet sommerhus på Udsholt Strandvej mellem Rågeleje og Gilleleje må stå familien i mellem fire og fem mio. kr.

Sommerhuset ligger direkte til Kattegat og er vurderet til fire mio. kr. Denne handel blev tinglyst den 5. februar med hemmelig prissætning.

Villaen på Høyrups Allé er vurderet til 6,9 mio. kr. Prisen steg vildt, da salget overgik til det eksklusive ejendomsmæglerfirma Bruun Rasmussen Estates, og da der meldte sig en meget kapitalstærk køber, der dog afstod fra en auktionslignende handelsform. Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, ville første køber ikke gå over 16,4 mio. - næsten 140 pct. over vurderingen.

Kulturministeren bekræfter endelig, at hans nuværende bopæl, ejendommen Fjordvej 14 i Holbæk, vil blive sat til salg.
1 af 2 Villaen på Høyrups Allè 37 har et boligareal på 485 kvadratmeter i tre etager plus kælder. Prisen i omegnen af 17 mio. betyder, at den tidligere ejer, nu afdøde tømrermester Niels Hemicke Hansen, sender en pæn arv videre til sine efterladte.
2 af 2 Kulturministerparret Eliane og Brian Mikkelsen har som regeringens rigeste ikke haft problemer med først at købe et eksklusivt sommerhus i Nordsjælland og nu en rekorddyr Hellerup-villa med udsigt over Øresund. (Foto: Ole Steen)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen