- For mig er det helt normalt at dræbe

Normalt at dræbe: Når livet ligger i ruiner, kan man lige så godt kæmpe, siger dansk ekspert om syrisk oprører, der har mistet sin familie

For en uge siden blev Ali Ahmed såret af splinter fra en granat, der skar hans ben op henover hele lårbensknoglen. Alligevel har han et ønske om at komme tilbage og kæmpe i den syriske borgerkrig, lige så snart det er muligt. (Arkivfoto/AP)
For en uge siden blev Ali Ahmed såret af splinter fra en granat, der skar hans ben op henover hele lårbensknoglen. Alligevel har han et ønske om at komme tilbage og kæmpe i den syriske borgerkrig, lige så snart det er muligt. (Arkivfoto/AP)

Den 26-årige oprører Ali Ahmed har kæmpet fredeligt i Syrien siden 2011 med et brændende ønske om en revolution.

Men en brutal episode forvandlede ham til en morder. Under et luftangreb, gennemført af Assad-regimet, blev han vidne til en nedslagtning af sin far og onkel.

- Efter det ville jeg bare have hævn, siger Ali til den australske avis Sydney Morning Herald.

Og for seks måneder siden blev Alis søster dræbt, mens hun sad og drak kaffe hos sin nabo – her blev hun ramt af missiler i endnu et luftangreb udført af Assad-regimet.

- For mig er det helt normalt at dræbe. Jeg kan ikke forestille mig, at min vrede forsvinder efter al den rædsel, jeg har været igennem, siger Ali Ahmed, der er gift og har en datter på et år.

Etårig på flugt fra rædsler

Måtte ikke være med
Ali Ahmed remser op, hvor han har kæmpet i løbet af det seneste halvandet år: I Qualamon, uden for Damaskus, mellem Idlib og Aleppo, i Homs og senest i byen Qusayr.

I den første oprørsbatallion, som han forsøgte at blive en del af, præsenterede han en plan - han ville hævne sin elskede familie.

Men bataljonen takkede nej.

Efterfølgende lykkedes det ham dog at komme med i en anden bataljon, hvor han blev ansvarlig for affyring af raketdrevne granater - også kaldet RPG's - der skulle skydes mod den syriske præsident Bashar al-Assads tropper.



Her kæmper unge mænd fra Den Frie Syriske Hær mod regeringstropper i Aleppo. (Foto: AP)
Her kæmper unge mænd fra Den Frie Syriske Hær mod regeringstropper i Aleppo. (Foto: AP)


Ifølge seniorforsker i mellemøstlige forhold og terrorisme ved Institut for Internationale Studier, Manni Crone, er det normalt, at oprørere forsøger at komme med i flere grupper.

- Det er meget interessant, og noget man ofte ser, når de vil ud og kæmpe. De går ikke så meget op i, hvem de kæmper for - de vil simpelthen bare ud og kæmpe. Ham her vil gerne kæmpe mod regimet, og så er det måske ikke så vigtigt, hvem man kæmper for, siger Manni Crone.

- Det kan også være svært at komme ind i en gruppe, fordi det ikke er alle, der nødvendigvis er egnede. Det er blevet mere krævende, for de kan jo ikke bruge alle, der møder op med en Kalashnikov i hånden, og så skal de desuden sikre sig, at de ikke er agenter, siger hun.

Skudt i åbent sår
Ali Ahmed er selv offer for brutalitet og krigen har bogstavelig talt sat sine mærker i den 26-årige oprører.

For en uge siden blev han såret af splinter fra en granat, der skar hans ben op henover hele lårbensknoglen. Men selv om han var hårdt såret, rejste han i seks dage fra landsby til landsby, i håb om at nå frem til et hospital uden for Syrien. Inden han nåede så langt, endte han dog i kløerne på den libanesiske milits Hizbollah ved grænsen til Libanon. Her blev han tortureret.

- De skød mig i mine åbne sår i benet, forklarede han, inden de til sidst lod ham tage på et hospital i Libanon.

- Mine sår var åbne og inficeret. Der var meget smerte, forklarer han.

Civile bruges som missilskjold

I løbet af de seneste månedes kampe i Qusayr er Ali Ahmeds batallion, 'Al-Haq Islami Jihadi', der kan oversættes til ’Retskaffen Islamisk Jihad’, gået fra 375 krigere til 275. På hospitalet, hvor Ali Ahmed bliver behandlet, ligger to etager fyldt med sårede syriske oprørere på det libanesiske hospital.



Ifølge NGO'en The Syrian Observatory for Human Rights har mere end 110.000 mistet livet i den syriske borgerkrig. (Arkivfoto/AP)
Ifølge NGO'en The Syrian Observatory for Human Rights har mere end 110.000 mistet livet i den syriske borgerkrig. (Arkivfoto/AP)


Tiltrukket af vold
Alligevel vil Ali Ahmed tilbage til borgerkrigen, lige så snart han kan, siger han. Men det er ikke udsædvanligt.

- Hvis man har en vrede, fordi man har mistet personer omkring sig, og ens liv ligger i ruiner, så kan man lige så godt kæmpe, siger Manni Crone.

Manni Crone har blandt andet studeret danskere, som tager til Syrien for at kæmpe.

- Det er ikke særlig mærkeligt, at de gør det. Konflikten i Syrien tiltrækker utroligt mange, fordi mange mener, at det er ’en god kamp’, som giver mening. Og så tiltrækker den i høj grad nogle unge mænd, der er tiltrukket af at komme ud i voldelige konflikter og få adgang til våben, forklarer Manni Crone.