Kokain-borgmester banket på plads

Torontos farverige borgmester kæmper for sit politiske liv

Toronto-borgmester, Rob Ford. (Foto: AP)
Toronto-borgmester, Rob Ford. (Foto: AP)

Torontos crack-rygende borgmester, Rob Ford, er blevet banket på plads.

Et næsten enigt byråd i den canadiske millionby har stemt for at fratage den skandaleombruste borgmester nogle af hans beføjelser, oplyser lokale medier.

Afstemningen er det seneste forsøg på at vælte borgmesteren, der trods druk- og narkoskandaler har afvist at gå af.

Skandalen om Rob Ford begyndte for et halvt år siden, da avisen Toronto Star fik fat i en video, hvor borgmesteren ryger crack-kokain.

Ford indrømmede, at han ganske rigtigt havde røget crack i en kæmpe brandert.

Men dermed var det ikke slut med skandalerne. I sidste uge dukkede en anden video frem, og her slynger en synligt beruset borgmester om sig med trusler.

- Jeg flår struben ud af halsen på det møgsvin, rasede den iltre borgmester blandt andet.

Ford har beklaget og erkendt, at han – også i denne situation - var ekstremt beruset.

Og i går bedyrede Toronto-borgmesteren på direkte tv, at han skam får rigeligt med oralsex af sin kone.

Han afviste dermed, at han skulle have bedt en kvindelig ansat på borgmesterkontoret om sex.

- Det har jeg aldrig bedt hende om. Jeg får nok oralsex derhjemme, sagde Ford under et direkte pressemøde.

Ford, der er gift og har to børn, har erkendt sit druk- og narkomisbrug og er gået i behandling.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere