Cheney-døtre i homo-fejde

Den tidligere amerikanske vicepræsidents døtre er havnet i en offentlig fejde om retten til homoægteskaber

Far Dicks døtre er endt i en mindre homo-fejde, efter at Liz Cheney søndag ikke ligefrem jublede over søsteren, Mary Cheneys ægteskab med en anden kvinde. (Fotos: AP / collage: Ekstra Bladet)
Far Dicks døtre er endt i en mindre homo-fejde, efter at Liz Cheney søndag ikke ligefrem jublede over søsteren, Mary Cheneys ægteskab med en anden kvinde. (Fotos: AP / collage: Ekstra Bladet)

Den tidligere republikanske vicepræsident under George W. Bush (2001 til 2009) og medlem af Repræsentanternes Hus for staten Wyoming (1979 til 1989) Dick Cheney, skal have glattet et lag eller to ud før familien samles omkring juletræet.

Han er nemlig havnet midt i en homo-fejde med Mary Cheney og hendes partner Heather Poe på den ene side og storesøster Liz Cheney på den anden side.

Se også: Cheney: Sarah Palin var en fejltagelse

Vi er uenige
Fejden blussede op i weekenden, da Liz Cheney lagde vejen forbi tv-programmet Fox News Sunday. Her skulle politikeren forsøge at genskabe momentum i en valgkamp, hvor hun lige nu kæmper om at blive republikanernes næste medlem af Repræsentanternes Hus for Wyoming.

Det forsøgte hun sig med ved at lægge afstand til sin homoseksuelle lillesøsters ægteskab.

- Jeg elsker Mary rigtig meget, og jeg elsker hendes familie rigtig meget. Her er bare et emne, vi er uenige om, sagde Liz Cheney på Fox News.

Det er stødende
Det fik Mary Cheneys kone Heather Poe til at sende en længere smøre ud på Facebook:

'Jeg sad og så min svigerinde på Fox News søndag (ja Liz, i femten stater og Columbia-området er du min svigerinde) og blev meget skuffet over at høre hende sige: Jeg tror på den traditionelle definition af ægteskabet.

Liz har været gæst i vores hjem, har brugt tid og været på ferie med vores børn, og da Maria og jeg blev gift i 2012 - tøvede hun ikke med at fortælle os, hvor glad hun var på vores vegne.

Se også: Dick Cheney får nyt hjerte

At høre hende sige nu, at hun ikke støtter vores ret til at gifte os, er mildt sagt stødende.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Liz ville have det, hvis hun flyttede fra stat til stat og opdagede, at hendes familie blev beskyttet i én men ikke i en anden.

Jeg har altid troet, at frihed betød frihed for ALLE.'

Du er gammeldags
Kort efter delte Mary Cheney sin kones statusopdatering med følgende salut til søsteren:

'Jeg kunne ikke selv have formuleret det bedre.

Liz, vi er ikke bare uenige - du er bare helt galt på den - og gammeldags.

Liz Cheneys generelt vage udmeldinger om homoægteskaber er i øvrigt en af grundene til, at den siddende republikanske senator Mike Enzi lige nu fører stort i meningsmålingerne om at blive Wyomings næste medlem af Repræsentanternes Hus.

Se også: Dick Cheney forsvarer krig og tortur

Amerikansk tv-spot, der prøver at overbevise vælgerne om, at Liz Cheney snakker med to tunger, når det kommer til homoægteskaber:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere