TV: Kokain-borgmesteren hyldet af folket

Måtte eskorteres væk fra vilde 'fans' af politiet

Dårlig omtale er bedre end ingen omtale sagde Simon Spies, og det kan den skandaleramte Toronto-borgmester Rob Ford nu skrive under på er sandt.

I weekenden modtog han nemlig folkets hyldest, efter en fodboldkamp i den canadiske fodboldliga mellem Toronto Argonauts og Hamilton Tiger Cats.

Da Rob Ford skulle forlade stadion blev han omsværmet af folk, som ville trykke hans hånd, give ham en high-five eller have et billede taget med ham.

Som man kan se i videoen, måtte fire betjente eksortere Ford ud af stadion og gennem den ellevilde folkemængde, som taktfast råbte hans navn igen og igen.

Se videoklip fra episoden over artiklen.

Se også: TV: Torontos skandale-borgmester tackler byråds-kvinde

Ikke velkommen på stadion
Den folkelige opbakning til borgmesteren kommer ganske uventet, da Rob Ford ellers har været i politisk modvind gennem det meste af året.

Skandaløse afsløringer om den kontroversielle borgmester er nemlig faldet på stribe gennem den seneste tid.

Først måtte borgmesteren nødtvungent erkende, at han havde røget crack i en brandert.

Politik - 5. nov. 2013 - kl. 20:14 TV: Nu indrømmer borgmester: Jeg røg crack

Derefter fulgte offentliggørelsen af en video, hvor borgmesteren - igen i en brandert - truer unavngivne personer på livet.

Se også: Toronto-borgmester ramt af ny skandale

Sidenhen fulgte anklager om sexchikane mod en kvindelig ansat på borgmester-kontoret, som Ford angiveligt skulle have bedt om et blowjob. Selv afviste Ford dog anklagerne, og udtalte på direkte tv, at han skam 'får nok oralsex derhjemme'.

Se også: Torontos skandale-borgmester: Jeg får nok oralsex derhjemme

Da borgmesteren kom med de udtalelser var han iført en Toronto Argonauts-spillertrøje, og derfor havde klubben på forhånd gjort det klart, at han ikke var ønsket til deres hjemmekampe.

Det forhindrede dog ikke den flamboyante i at vise sig på stadion, hvor han bestemt ikke manglede folkelig opbakning, til trods for at en ny meningsmåling viser, at 62 procent af Torontos borgere under ingen omstændigheder kunne finde på at stemme på Rob Ford.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere