EU godkender og roser dansk mediestøtte

Den danske statsstøtte til medier er ikke bare i orden - den er helt perfekt, mener EU-Kommissionen

Den danske mediestøtte på årligt 363,3 millioner kroner får onsdag EU-Kommissionens blå stempel. Og får oven i købet ekstra ros med på vejen.

Konkurrencekommissær Joaquín Almunia siger i en skriftlig kommentar, at den danske støtte til produktion og innovation af skriftlige medier overholder EU's statsstøtteregler og ikke medfører urimelige konkurrencefordrejninger på det indre marked.

- Mediepluralisme og nyhedsindhold af høj kvalitet er afgørende for et demokratisk samfund.

- Den danske ordning er et perfekt eksempel på, hvordan disse grundlæggende værdier kan beskyttes på en måde, der tilgodeser det stigende behov for digital adgang til information, siger Almunia.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere