Friis Bach: Jeg vil ikke sige noget før klokken 13.15

Udviklingsministeren siger til journalister, at han holder pressemøde torsdag klokken 13.15

Efter et fuldstændigt tumultagtigt forløb i aftes, hvor rygterne om Christian Friis Bachs afgang blev forstærkede som aftenen gik, så er ministeren selv tavs som graven.

Friis Bach forlod i nat sit hotel i Israel for at drage hjem til Danmark. Men manden ville ikke sige et kvæk om forlyderne om hans snarlige exit.

Christian Friis Bach (R) sagde til de ventende journalister i Østjerusalem, at han ikke har kommentarer til medieforlydender om, at han forlader posten som udviklingsminister.

Samtidig bliver det det interessant at se om de nye oplysninger om GGGI også kaster mere snavs op i luften, der kan ramme Lars Løkke Rasmussen.

Holder pressemøde i dag
Friis Bach siger, at han vil orientere alle, når han holder pressemøde torsdag klokken 13.15 i København, rapporterer TV2 News.

I følge en lang række medier vil ministeren trække sig senere i dag.

- Jeg giver kommentarer på et pressemøde senere i dag, og så har jeg ellers ikke flere kommentarer, siger han til den fremmødte presse foran sit hotel natten til torsdag.

- Jeg orienterer alle på samme tid, når jeg kommer hjem.

- Tak for turen og samarbejdet. Jeg har valgt ikke at tage slips på for en gangs skyld, lyder det fra ministeren, inden han kørte væk med den danske delegation.

Fældet af GGGI
Det er håndteringen af sagen om Global Green Growth Institute, GGGI, der angiveligt koster Friis Bach ministerposten, bekræfter centrale kilder over for adskillige medier.

Kilder har fortalt, at der skal iværksættes en undersøgelse af Christian Friis Bachs rolle i sagen om klimaorganisationen GGGI.

Friis Bach ønsker ikke at sidde som netop udviklingsminister, mens sådan en undersøgelse pågår, skriver DR Nyheder.

Ministeren har tidligere sagt, at han ikke orienterede Folketinget om forholdene i GGGI, fordi han ikke mente, at der var tale om korruption.

Rejste hjem i nat
Nyheden om ministerens mulige afgang kommer efter flere rygter onsdag, da Friis Bach afbrød sin rejse i Mellemøsten for at rejse hjem til en "politisk sag".

Det er ifølge Berlingske nye oplysninger i GGGI-sagen, der har fået regeringstoppen til at tilbagekalde Friis Bach fra rejsen.

Heller ikke på Facebook er den afgående minister særlig meddelsom. Seneste opdatering går ud på, at han har besøgt beduiner i Palæstina, hvor kvinderne siger at de laver alt arbejdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere