1000 besætter ministerium i Bangkok

Over 1000 mennesker har besat finansdepartementet i Bangkok

(FOTO: AP)
(FOTO: AP)

Finansdepartementet i Bangkok er blevet besat af over 1000 demonstranter.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mens demonstranter holder skansen i finansdepartementet vrimler gaderne med op imod 100.000 demonstranter.

Korrupt premierminister
Mandagens oprør er kulminationen på længere tids spændinger mellem regeringen og oppositionen.

Vreden er rettet mod premierminister Yingluck Shinawatra, der har været ved magten siden 2011. Hun er søster til den detroniserede Thaksin Shinawatra, der in absentia er dømt for korruption.

Og det blev altså for meget for folkemængden, da regeringen forsøgte at få vedtaget en amnesti, der vil gøre det muligt for Thaksin Shinawatra at vende hjem. Amnesti-loven er siden blevet nedstemt i landets senat.

Frygt for voldelige sammenstød
Men nu virker det, som om demonstrationens leder øjner en mulighed for at vælte regeringen.

- I morgen (tirsdag) vil vi tage kontrollen med alle regeringsbygninger. Vi vil vise Thaksin, at de ikke har ret til at lede dette land, siger Suthep Thaugsuban ifølge BBC News.

Politiet har endnu ikke grebet ind over for demonstranterne, men i takt med at regeringstro demonstranter også begynder at vise sig i stadigt større antal i gaderne, stiger risikoen for voldelige sammenstød.

1 af 6 (FOTO: AP)
2 af 6 (FOTO: AP)
3 af 6 (FOTO: AP)
4 af 6 (FOTO: AP)
5 af 6 (FOTO: AP)
6 af 6 (FOTO: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere