Thailandske demonstranter stormer militær-hovedkvarter

Regeringskritiske demonstranter har skaffet sig adgang til den thailandske hærs hovedkvarter

Følg Politik

Omkring 1000 demonstranter, der er utilfredse med den thailandske regering, tiltvang sig fredag adgang til den thailandske hærs hovedkvarter i Bangkok.

Det er det seneste forsøg på at afsætte landets premierminister Yingluck Shinawatra.

Thailand: Demonstranter klipper strømmen til politiet

- Vi vil vide, hvilken side hæren er på, råbte en demonstrant ifølge et vidne, som også beretter om, at flere er kravlet over hegnet til hovedkvarteret. Det skriver Reuters.

Andre steder i den thailandske hovedstad har hundredvis af demonstranter samlet sig uden for premierministerens og regeringspartiets hovedkvarter.

Flere ministerier besat under voldsom uro

Demonstranterne beskylder blandt andet Yingluck Shinawatra for at presse love igennem, der styrker hendes bror, tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, der er i eksil.

Milliardæren Thaksin Shinawatra har siddet i eksil siden 2006, da han blev væltet ved et militærkup.

Thailands politi vil anholde demonstrationsleder

Demonstranterne ledes af den tidligere vicepremierminister Suthep Thaugsuban, der mener, at regeringen er korrupt, og at Thaksin Shinawatra fortsat styrer landet fra sit eksil gennem sin søster.

Thaugsuban sagde til demonstranterne torsdag, at afslutningen på det hele kommer i løbet af i morgen eller de næste par dage.

Journalist i Thailand: Militæret har en afgørende rolle

Yingluck har indtil videre valgt at forsøge at ride stormen af, og natten til torsdag overvandt Yingluck Shinawatra et mistillidsvotum i parlamentet.

Der har været uro i Thailand siden søndag, da 100.000 mennesker gik på gaden i protest mod regeringen og Yingluck Shinawatra. Det er de mest massive protester mod regeringen siden 2010.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få automatiske nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik bolig- og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

14,8 millioner kroner blev samlet ind på en time