Verden elskede Nelson Mandela

Skaberen af den sydafrikanske nation efterlader et budskab om tolerance, forsoning og forståelse

Dalai Lama betragtede Nelson Mandela som den største nulevende skikkelse. FOTO: AP
Dalai Lama betragtede Nelson Mandela som den største nulevende skikkelse. FOTO: AP

Nelson Mandela var ikke nogen større succes som Sydafrikas præsident (1994-1999), men han var et symbol på tilgivelse og forsonlighed. Da han efter 27 år i fængsel blev løsladt i 1990, kom han ud af fængslet, uden had i sit hjerte og med en udstrakt hånd til Sydafrikas apartheidstyre.

Tæt på Ti mindeværdige Mandela citater

Det er Nelson Mandelas fortjeneste, at et hvidt diktatur i fredelighed kunne afløses af et demokrati, og at fortidens synder kunne oparbejdes i en forsoningskommission. Dermed viste han vejen for etpartistater som Sydkorea, Singapore, Taiwan eller som den seneste: Burma, der alle har gennemgået en demokratisering eller er på vej.

Derfor var det fuldt fortjent, at Nelson Mandela i 1993 kunne dele Nobels fredspris med Sydafrikas daværende præsident, F. W. de Klerk, som opgav raceadskillelsen.

Nelson Mandela var søn af en høvding og blev adopteret af en anden høvding, da hans far døde, da Mandela var ni år gammel. Han var udset til en fremtrædende plads i stammen, men flygtede for at undgå et arrangeret ægteskab. POLFOTO Tæt på Livsfangen blev sit lands fader

Alle ville trykke hånd
Nelson Mandela var 81 år, da han blev løsladt, men han blev en verdensrejsende, en velset gæst med sit budskab om medmenneskelighed og forståelse. Og politikere fra hele verden lagde vejen omkring Sydafrika for at trykke hans hånd. 18 år af fængselstiden blev tilbragt i en spartansk celle på Robben Island. Den er også et yndet pr-foto for verdensledere eller vores egen Poul Nyrup Rasmussen.

Et møde mellem statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Nelson Mandela i 1996 udløste et voldsomt latterbrøl. FOTO: AP Plus Danmark var Mandelas ven

Dalai Lama er den, der bedst har beskrevet Nelson Mandelas udstråling, og det er værd at citere, selv om det er lidt langt.

- Jeg har ofte mødtes med ekstraordinære og specielle mennesker, åndelige ledere, kongelige, Nobel-prismodtagere, præsidenter, verdensikoner. For det meste er den anerkendelse, som gives disse mennesker, noget overdrevet, men den skaber en atmosfære af storhed omkring dem. Hver gang, jeg møder disse mennesker, konkluderer jeg, at deres personlighed ikke er lige så stor som deres anseelse. Da jeg forberedte mit møde med Nelson Mandela, tænkte jeg på, at hans anseelse faktisk var den største i verden. Der er ikke nogen, der lever på planeten i øjeblikket, der har den samme storhed. Og kun i hans tilfælde har jeg fundet, at personen var større end anerkendelsen.

Han lider for sit folk
Pave Johannes Paul II mødte Mandela samme år, som han blev løsladt. Han velsignede Mandelas kamp for menneskerettigheder, men sagde også forud for mødet:

-Mandela er en mand, som lider for sit folks rettigheder.

Og Johannes Paul II, der spillede en stor rolle for sovjetkommunismens sammenbrud, roste også Mandela for hans 'moralske kamp'.

I 1999 aflagde Nelson et af sine sidste statsbesøg i Danmark. Han var også i Folketinget. Politikere og ansatte stod i kø for at trykke ham i hånden. Tillad en personlig erindring: Flere af de mest hard core politikere fortalte bagefter om deres møde med Mandela med tårer i øjnene.

Accepterede de hvides fornavn
Nelson Mandela blev født 18. juli 1919 og døbt Rolihlahla Mandela. Han var høvdingesøn og skulle have en uddannelse, og da han blev sendt på missionsskole, gav en lærer ham det mere 'civiliserede' fornavn Nelson.

Selv under de største ydmygelser fra apartheidstyret beholdt Mandela det fornavn, som en hvid lærer havde givet ham.

Adopteret
Som niårig blev Mandela forældreløs, men han blev adopteret af en anden høvding, som havde store planer med ham. Men da høvdingen arrangerede et ægteskab for Mandela i 1940, stak han af til Johannesburg, hvor han slog sig igennem som vagtmand.

Da de hollandske indvandrere fik flertal i 1948 og indførte apartheid, raceadskillelsen, blev Mandela hurtigt involveret i kampen for lige rettigheder.

Ond massakre
Han gik fra en ikke-voldspolitik til sabotage og væbnet kamp, da sydafrikansk politik i 1960 åbnede ild mod ubevæbnede demonstranter i slumkvarteret Sharpeville. 69 blev dræbt og 180 såret. Mandela konkluderede, at det var unyttigt at forhandle med et regime, som massakrerede ubevæbnede borgere.

Mandela var i forvejen fremtrædende medlem af ANC, de sortes borgerretsparti, og nu blev han formand for den væbnede fløj. Han modtog våbentræning i Algeriet og stod i spidsen for sabotagen. Han fik en mindre dom i 1962 og gik under jorden, men i 1964 blev han idømt livsvarig fængsel.

Internationalt symbol
Det var fangen Nelson Mandela, der blev en international figur og senere et symbol på fred og forsoning.

Nu er han død, men hans arv er både inspirerende og forpligtende. Nationer kan bygges på forsoning og forståelse, og det binder mere sammen end meningsløs magtanvendelse.







1 af 4 Pave Johannes Paul II og Nelson Mandela var tæt forbundne, fordi de begge kæmpede for deres lands frihed. FOTO: AP
2 af 4 Dronning Margrethe har mødt Mandela flere gange. (Polfoto)
3 af 4 Nelson Mandela var i København i 1999. Her mødte han en række danske politikere. Her med Lone Dybkjær. (Polfoto)
4 af 4 Dalai Lama betragtede Nelson Mandela som den største nulevende skikkelse. FOTO: AP
0 kommentarer
Vis kommentarer