Mandela nedlagde kvinder på stribe

Han var høvdingesøn, fængselsfange, præsident og ifølge en gammel ven, så var Nelson Mandela også særdeles populær ved det modsatte køn

Nelson Mandela havde ifølge en gammel ven ikke problemer, når det kom til kvinder. (FOTO: AP).
Nelson Mandela havde ifølge en gammel ven ikke problemer, når det kom til kvinder. (FOTO: AP).

- Han var høj, pæn og udstyret med et blændende smil. Oveni det så havde han en solid mængde selvtillid, sådan beskriver Nelson Mandelas nære ven Anthony Sampson den nu afdøde landsfader.

Den kombination kunne kvinder ifølge vennen overhovedet ikke stå for, skriver britiske The Guardian.

Se også: Mandela mindes i Danmark

De fleste husker nok Nelson Mandela som en smilende gråhåret mand. Det var han også, da han som 71-årig blev løsladt fra fængslet på Robben Island, hvor han havde siddet i 27 år.

Bokser og danser
Men før sin tid som verdenskendt symbol for kampen mod appartheid var han en velbygget ung mand, med talenter indenfor både boksning og dans.

Ægteskabet med den første af i alt tre koner gik ifølge Sampson i stykker på grund af, at Mandelas politiske karriere begyndte at tage fart, han tilbragte megen tid væk hjemmefra og mere og mere tid ude i byen.

- Han var en pigernes mand, siger Anthony Sampson. Ifølge vennen, der skrev den første biografi om den tidligere præsident, fik Mandela mange tilbud fra kvinder i sine unge år, og det var bestemt ikke dem alle, han sagde nej til.

Sammen med sekretæren
Det var især sidespringene, som blev mere og mere åbenlyse, der var skyld i ægteskabets forlis, skriver Daily Mail.

Se også: Kritikere: Mandela-hyklere står i kø

Ægteskabet fik sin endelige afslutning, da konen kom hjem og fandt Mandela sammen med sekretæren.

Mandela nægtede alt kendskab til sidespringene.

0 kommentarer
Vis kommentarer