Her bliver Kims onkel dømt til døden

Jang Song-thaek henrettet umiddelbart efter dødsdom

Den magtfulde Jang Song-thaek, 67, føres ind i retten i Nordkorea, hvor han torsdag blev dømt til døden. Han blev henrettet umiddelbart efter. (Foto: AP)
Den magtfulde Jang Song-thaek, 67, føres ind i retten i Nordkorea, hvor han torsdag blev dømt til døden. Han blev henrettet umiddelbart efter. (Foto: AP)

Nordkoreas diktator Kim Jong-uns onkel blev torsdag dømt til døden og henrettet, fordi han ifølge anklagerskriftet var en forræder, der 'kun klappede halvhjertet', da Kim blev kronet som landets nye hersker.

Det fremgår af anklageskriftet mod den 67-årige onkel, Jang Song-thaek, der ellers var landets nummer to og spillede en central rolle i den uerfarne Kim Jong-uns magtovertagelse i Nordkorea i 2011.

- Den ynkelige Jang, som er værre end en hund, har gjort sig skyldig i tredobbelt svigt og forræderi mod partiet og landets leder, lyder det i anklageskriftet, som Wall Street Journal har oversat til engelsk.

Desuden beskyldes onkel Jang for at have givet nevøen en lunken modtagelse, da han blev indsat som landets nye leder.

- Han (Jang, red) opførte sig så arrogant og uforskammet, at han kun modvilligt rejste sig fra sit sæde og klappede halvhjertet og dermed udviste bitterhed over for vores soldater og folk, lød det under retssagen.

Politikere og andre har i årevis spekuleret over, hvorfor Nordkorea ikke er kollapset, og på hvad der skal til, før styret falder (Foto: AP) Samfund Derfor eksisterer Nordkorea stadig

Jang Song-thaek blev dømt til døden og henrettet umiddelbart efter retsmødet. Det farverige tiltaleskrift blev læst op på nordkoreansk statsfjernsyn, skriver Wall Street Journal.

Her blev han blandt andet beskyldt for at være narkoman, pornograf, skørtejæger og en politisk komplotmager, der ville danne sin egen fraktion i det regerende parti.

Jang Song-thaek var ellers en af de mest magtfulde personer i det lukkede og stalinistiske Nordkorea.

Ifølge sydkoreanske analytikere vil udrensningen blive fulgt af flere, så Kim Jong-un bliver den uomtvistelige magthaver.

Stanislav Petrov holdt hovedet koldt, da de sovjetiske alarmsystemer fortalte, at landet var under atomangreb fra USA. Det reddede verden fra en altødelæggende atomkrig. (Foto: AP) Tilbageblik Han kunne have startet 3. Verdenskrig

Henrettelsen af onkel Jang fordømmes af omverdenen. Ifølge Det Hvide Hus vil USA diskutere henrettelsen med landets allierede i Asien.

- Hvis det bliver bekræftet, er det endnu et eksempel på den ekstreme brutalitet fra det nordkoreanske regime, siger Patrick Ventrell, talsmand for det nationale sikkerhedsråd i Det Hvide Hus.

Den sydkoreanske regering er ’dybt bekymret’ over henrettelsen af Jang Song-thaek, skriver nyhedsbureauet AFP.



Enevældig: Nordkoreas unge diktator, Kim Jong-un, har skaffet sig af med sin onkel. (Foto: AP)
Enevældig: Nordkoreas unge diktator, Kim Jong-un, har skaffet sig af med sin onkel. (Foto: AP)


1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 Den magtfulde Jang Song-thaek, 67, føres ind i retten i Nordkorea, hvor han torsdag blev dømt til døden. Han blev henrettet umiddelbart efter. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer