Da VK-regeringen i efteråret og vinteren 2010 forberedte et lovforslag, der skulle indføre det såkaldte optjeningsprincip i forhold til børnechecken, valgte Skatteministeriet under Troels Lund Poulsen (V) at overhøre advarsler om mulige brud på EU-retten og at fjerne advarsler fra tidlige udkast til lovforslaget. Det skriver Information.

Diskussionen om børnechecken er blevet aktuel, efter at EU-Kommissionen i april 2013 gjorde klart, at det danske optjeningsprincip er i strid med EU-retten.

Optjeningsprincippet betyder, at EU-borgere skal have haft bopæl eller beskæftigelse i mindst to år i Danmark for at modtage fuld børneydelse, men ifølge kommissionen har EU-borgere ret til ydelsen, så snart de får arbejde i landet.

Juristerne var allerede i tvivl dengang
Oppositionen har i de seneste uger kritiseret regeringen for at ville ændre loven på baggrund af en enkelt henvendelse fra EU-Kommissionen. For som blandt andre forhenværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) har forklaret, vurderede juristerne i centraladministrationen i forbindelse med indførslen af optjeningsprincippet i 2010, at det lå inden for EU-retten.

- De samlede jurister har vurderet, det var ok, at man havde et optjeningsprincip, sagde han eksempelvis søndag aften i DR2 Deadline.

Eller som forhenværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har sagt til P1 Orientering:

- Da vi lavede vores optjeningsprincip på børnepengene, var det også med blåstempling fra de ministerier, der var involveret.

Men nu viser det sig altså, at netop juristerne i de involverede ministerier, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet, ved indførslen af optjeningsprincippet i 2010 var i tvivl om, hvorvidt princippet harmonerer med EU-retten.

I et udkast til lovforslaget fra Skatteministeriet fremgår det således klart af bemærkningerne om 'Forholdet til EU-retten', at juristerne vurderer, at der er en risiko for at tabe en sag ved EU-domstolen:

-'Der kan være en procesrisiko forbundet med dette forslag, idet EU-Domstolen ville kunne anse et bopæls- eller beskæftigelseskrav på 2 år, med halvårlig optjening inden for en referenceperiode inden for de seneste 10 år, for at være for vidtgående, når det indebærer, at en unionsborger fra et andet EU-land først vil kunne få udbetalt børnefamilieydelse og børnetilskud efter 2 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark, hvorimod en dansk statsborger oftest vil kunne få udbetalt fuld børnefamilieydelse og børnetilskud fra barnets fødsel'.

Men den 11. november 2010, seks dage før fremsættelsen af lovforslaget, blev juristernes tvivl fjernet af en embedsmand med den forklaring, at det 'ser uhensigtsmæssigt ud'.

Læs historien i fuld længe her