Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Kendt højrenational på vej til Ukraine

Daniel Carlsen, leder af Danskernes Parti, er søndag taget til Ukraine for at mødes med det nationalistiske ukrainske parti Svoboda

Daniel Carlsen ved en tidligere lejlighed. (Foto: Jakob Jørgensen)
Daniel Carlsen ved en tidligere lejlighed. (Foto: Jakob Jørgensen)

Med håbet om at kunne påvirke Ukraines politiske fremtid, har den 23-årige danske højrenationalist Daniel Carlsen søndag pakket tasken og har sat kurs mod det kriseramte land.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det er svært at finde ud af, hvad der helt konkret sker i Ukraine lige nu, men det, vi ved, er, at der er en kamp for selvstændighed i gang. Vi har gode kontakter i partiet Svoboda, som vi gerne vil bakke op om, siger Daniel Carlsen, der håber, at Danskernes Parti kan være med til at påvirke den politiske linje i Ukraine.

Her kommer jeg - men formand for Danskernes Parti Daniel Carlsen aner øjensynligt ikke, hvad han og andre danske såkaldt nationalister skal foretage sig i Ukraine. Foto: Jakob Jørgensen Vagthund ’Vi er klar til Ukraine’

- Vi vil gerne påvirke dem i den retning, vi synes er bedst for Ukraine og nationalismen i landet - og det er, at Ukraine vælger sin egen vej og ikke binder sig op på hverken Rusland eller EU, som begge er monstre i denne sammenhæng, lyder det.

Daniel Carlsen skal, fortæller han, ned og tale med repræsentanter fra Svoboda, der er et nationalistisk parti. Blandt partiets holdninger er blandt andet, at Ukraine bør forbyde homoseksualitet og indvandring - holdninger, som Daniel Carlsen ligeledes har givet har udtryk for.

Se også: Ukraines fascister bekymrer eksperter

I første omgang planlægger Daniel Carlsen at være i Ukraine i en uges tid, og derefter vil der løbende blive sendt partimedlemmer til landet som opbakning til det nationalistiske parti. Carlsen, der stiftede Danskernes Parti i 2011, udelukker ikke, at de vil tage del i de demonstrationer, der den seneste tid har været i Ukraine. Adskillige mennesker har mistet livet i demonstrationerne.

- Hvis der er demonstrationer, vil vi selvfølgelig deltage sammen med dem, vi sympatiserer med, lyder det.

Se også: Højreekstremister truer med mere vold i Ukraine

Derudover planlægger de danske nationalister at hjælpe med civilt arbejde som madlavning i suppekøkkener og lignende.

Svoboda, der tidligere var et regulært nazistisk parti, ledes af Oleg Tjagnibok, som har tætte bånd til andre nationalistiske partier i Europa. Partiet sidder på fem centrale poster i den midlertidige regering.

Partiet har tidligere meldt ud, at det vil sende russerne ud af Ukraine - en af årsagerne til, at Putin har kritiseret Ukraine for at være styret af fascister.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Politik
Mest læste i Politik
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen