Actionbøf: Jeg vil forsone USA og Rusland

Den amerikanske actionhelt, Steven Seagal, kalder den russiske præsident Putin for sin 'bror' og forsvarer landets invasion af Krim-halvøen

Steven Seagal, som her ses i Kill Switch fra 2008, har tidligere fortalt, at han overvejer at stille op til guvenørvalget i den amerikanske delstat Arizona. (PR foto)
Steven Seagal, som her ses i Kill Switch fra 2008, har tidligere fortalt, at han overvejer at stille op til guvenørvalget i den amerikanske delstat Arizona. (PR foto)

Det lyder næsten som noget, der får folk til at tjekke datoen. Men selv om kalenderen i skrivende stund siger 1. april, så er der ikke tale om en aprilsnar.

Steven Seagal, der har brugt det meste af sit voksne liv som actionskuespiller på at bekæmpe blandt andre slemme kommunister, holder nemlig med Rusland i den verserende konflikt om ejerskabet af den ukrainske halvø, Krim.

Det skriver blandt andre Toronto Sun.

- Putins ønske om at beskytte den russisktalende del af Krim, sine andele og den russiske militærbase ved Sevastopol ved Sortehavet er meget fornuftigt, siger han.

Se også: En umage bromance: Seagal skamroser Putin

Selv forklarer Seagal, at han finder den amerikanske præsident Obamas udenrigspolitik over for Rusland og Ukraine idiotisk, og han ville ønske, at de to store lande kunne finde fælles fodslag.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har republikanske synspunkter, og at Præsident Obamas politik ikke appellerer til mig. Mit synspunkt er, at en situation, hvor USA og Rusland er på hver deres side af hegnet, er abnorm. Og jeg vil forsøge at gøre alt for at bidrage til normaliseringen af deres forhold. Det her vil komme alle til gavn, forklarer Actionhelten.

I et stort interview med den russiske avis Rossiyskaya Gazeta har Seagal afsløret sin fascination af Putin.

- Jeg vil gerne være høflig og sige, at jeg ikke kender ham særlig godt. Men jeg vil gerne tro, at jeg kender ham godt. Men jeg kender ham godt nok til at vide, at han er en af de største ledere i verden - hvis ikke den største i live, lød det i avisen.



Her besøger Putin og Steven Seagal en ny sportshal i Moskva. (Foto: AP)
Her besøger Putin og Steven Seagal en ny sportshal i Moskva. (Foto: AP)


Han har tidligere tilbagevist den fra flere sider kritiske tone overfor Ruslands indtog i Ukraine:

- Jeg forstår ikke beskyldningerne om, at Rusland invaderede Krim. Putin sagde flere gange, at Rusland ikke ville invadere det sydøstlige Ukraine, men jeg tror, at hans ønske om at beskytte Krim mod al det kaos, der foregår lige nu, er helt rimeligt, lød det i Rossiyskaya Gazeta.

Selv har Putin tilsyneladende en stor plads i skuespillerens hjerte, og han bryder sig ikke om omtalen af præsidenten i USA's medier.

- De skal altid kritisere Putin på amerikansk tv. De har ofte vilde antagelser eller puster tingene op. Der findes et gammelt ordsprog: Hvis du gentager en løgn tilstrækkeligt mange gange, bliver det til sandheden.

Se også: Hård actionhelt vil være guvernør

1 kommentar
Vis kommentarer