Ukrainsk ultimatum: Forhandling eller magtanvendelse

Mens Ukraine udsender ultimatum, forsøger det russiske udenrigsministerium at berolige Vesten

Rusland skal komme til forhandlingsbordet inden 48 timer, ellers vil Ukraine skride til magtanvenddelse mod de pro-russiske grupper, der har besat regeringsbygninger i flere byer i det østlige Ukraine. (Foto: AP)
Rusland skal komme til forhandlingsbordet inden 48 timer, ellers vil Ukraine skride til magtanvenddelse mod de pro-russiske grupper, der har besat regeringsbygninger i flere byer i det østlige Ukraine. (Foto: AP)

Vold eller forhandling.

Så hårdt ridses situationen op i løbet af de næste 48 timer i Ukraine.

Ifølge den ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov må Rusland til forhandlingsbordet, hvis det ikke skal ende med magtanvendelse.

- Situationen i det østlige Ukraine vil blive løst inden for 48 timer. Der er to muligheder - enten forhandlinger eller magtanvendelse, siger den ukrainske indenrigsminister, Arsen Avakov ifølge Ritzau.

Se også: TV: Ukraine sætter militæret ind i uroplagede byer



Se også: Putin æder Øst-Ukraine

Samtidig forsøger det russiske udenrigsministerium at berolige omverdenen.

Udenrigsministeriet afviser, at tilstedeværelsen af militære styrker ved den russisk-ukrainske grænse er forberedelser til en snarlig invasion i nabolandet.

- USA og Ukraine har ingen grund til at være bekymret. Rusland har mange gange sagt, at det ikke gennemfører usædvanlige eller ikke-planlagte militære aktiviteter af nogen betydning på dets territorium langs grænsen til Ukraine, hedder det i erklæringen.

Ukraine meddelte onsdag, at militante prorussiske grupper har frigivet 56 'gidsler' efter forhandlinger med medlemmer af det ukrainske parlament.

I Berlin siger den tyske forbundskansler, Angela Merkel, at der "desværre" er mange områder, hvor Vesten ikke kan se, at Rusland bidrager til at mindske spændingerne i konflikten omkring Ukraine.

- Desværre er det på mange områder ikke klar, hvordan Rusland bidrager til en nedtrapning af krisen, siger Merkel, der onsdag talte i Forbundsdagen.

- Derfor vil vi fortsætte med at gøre, hvad vi hele tiden har gjort. På den ene side vil vi fortsætte en dialog, på den anden side vil vi gøre det klart, at Ukraine efter vores opfattelse har en ret til at følge dets egen udvikling. Vi kræver det. Ukraine skal selv afgøre dets fremtid, siger kansleren ifølge Ritzau.

1 af 2 Den ukrainske indenrigsminister Arsen Avakov giver Rusland 48 timer til at komme til forhandlingsbordet. (Foto: AP)
2 af 2 Rusland skal komme til forhandlingsbordet inden 48 timer, ellers vil Ukraine skride til magtanvenddelse mod de pro-russiske grupper, der har besat regeringsbygninger i flere byer i det østlige Ukraine. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer