17 kandidater i omstridt syrisk valg

Syriens parlament meddelte onsdag, at yderligere seks personer har udtrykt ønske om at opstille ved præsidentvalget den 3. juni. Valget ventes at blive vundet klart af præsident Bashar al-Assad, der kritiseres af USA for at være 'en parodi på demokrati.'

I alt 17 kandidater stiller op til valget, hvor tidsfristen for at lade sig registrere udløber torsdag.

Der vil dog kun være tre kandidater, som kan være med i selve valget på grund af komplekse regler, der kræver, at hver kandidat skal støttes af et vist antal parlamentsmedlemmer.

Assad er selvklart en af de tre.

I teorien er det Syriens første valg med en række opstillede kandidater i mere end 50 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer