Obama tog pis på sig selv under middag

Det er svære tider for præsident Obama, men at han har sin humor i behold, viste han ved årlig pressemiddag

Mens andre fik et godt grin over Obamas tale, fik han selv et mindre grineflip, da komikeren Joel McHale var på scenen. (Foto: AP)
Mens andre fik et godt grin over Obamas tale, fik han selv et mindre grineflip, da komikeren Joel McHale var på scenen. (Foto: AP)

Trods svære tider for præsident Barack Obama fyrede han vittigheder om sit omstridte sundhedsprogram af og drillede politiske modstandere ved den årlige festmiddag for Det Hvide Hus' pressekorps, kendisser og magtfulde erhvervsfolk med omkring 2600 gæster lørdag aften.

Præsident Obama var dog aftenens ubestridte stjerne, og selv om han virkede en smule træt i begyndelsen af aftenen, kom han igen med insider-vittigheder og skarpe stikpiller, pakket ind i humor.

- I 2008 var mit slogan Yes We Can. I 2013 var mit slogan Control+ Alt+Delete, jokede præsidenten og refererede til de tekniske problemer, som hjemmesiden for sundhedsreformen Obamacare havde, da amerikanerne skulle melde sig til den.

Præsidenten spiddede også tv-stationen Fox News, som han kaldte 'en forklædt højreorienteret organisation'.

- Se det i øjnene, Fox, I vil savne mig, når jeg ikke længere er præsident. Det bliver hårdt at overbevise det amerikanske folk om, at Hillary Clinton er født i Kenya, sagde han med henvisning til sin afdøde fars hjemland.



Barack Obama fik hele salen til at grine med sin tale. (Foto: AP)
Barack Obama fik hele salen til at grine med sin tale. (Foto: AP)


Mange regner med, Obamas tidligere udenrigsminister Hillary Clinton stiller op for Demokraternes ved præsidentvalget i 2016. Selv har hun været meget tilbageholdende med sine planer.

Blandt gæsterne var skuespillere som Robert De Niro, Sofia Vergara, Lupita Nyong'o, Jessica Simpson, Patrick Stewart, Patrick Duffy og Julianna Margulies.

1 af 2 
2 af 2 Mens andre fik et godt grin over Obamas tale, fik han selv et mindre grineflip, da komikeren Joel McHale var på scenen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer