Ekspert om Bilderberg-møde: Derfor er de lukkede døre et problem

I år afholdes Bilderberg-mødet i København. Her mødes de mest magtfulde personer i Vesten bag lukkede døre. Det giver både fordele og ulemper, mener ekspert

Bag hegn og politi gemmer de mest magtfulde mennesker sig under årets Bilderberg-møde i København (Foto: Jonas Olufson)
Bag hegn og politi gemmer de mest magtfulde mennesker sig under årets Bilderberg-møde i København (Foto: Jonas Olufson)

I de næste fire dage bliver der diskuteret, holdt foredrag og drukket en masse kaffe inde bag murene på hotel Marriott på Kalvebod Brygge i København. I år bliver det hemmelighedsfulde Bilderberg-møde nemlig afholdt i Danmark, hvor nogle af de mest magtfulde mennesker i verden taler frit ud af posen, uden nogle må give et referat af, hvad der bliver talt om.

Derfor er Bilderberg-mødet kun noget, som giver anledning til konspirationsteorier for de 'almindelige danskere', og det kan godt skabe nogle problemer, mener Christoph Houman Ellersgaard, som har skrevet ph.d. om magteliter.

Eliter mødes og taler hemmeligt
Christoph Houman Ellersgaard har beskæftiget sig med økonomisk magt, eliter og netværk, derfor ved han godt, hvad det hemmelige elite-fællesskab Bilderberg går ud på.

- Bilderberg-organisationen blev stiftet for at styrke det europæiske og amerikanske samarbejde. Her mødes de mest magtfulde mennesker, særligt fra Vesten, med andre magtfulde mennesker inden for eksempelvis international politik for at snakke om ting, der har relevans for dem alle og ikke mindst for at binde eliterne sammen.

- Kan de trumfe noget igennem?

- Det fungerer ikke sådan, at de kan beslutte noget, men de kan diskutere relevante ting, som godt kan få en vis betydning, fortæller Christoph Houman Ellersgaard.

- Hvorfor er Bilderberg-mødet lukket og hemmeligt?

- Det blev grundlagt, så magtfulde personer kan få lov til at tale frit ud af posen, uden at blive hængt op på noget. På den måde kan magthaverne slippe for, at deres bagland forholder sig kritisk til, hvad de siger og mener, forklarer Christoph Houman Ellersgaard til Ekstra bladet.

Skaber mange konspirationsteorier
- Problemet ved at holde mødet lukket, er, at dem som deltager kommer med en eller form for folkeligt mandat, men borgerne får ikke mulighed for at undersøge, hvordan deltageren så formidler det mandat, eller hvad han/hun nødvendigvis siger eller gør under mødet.

Selv om Christoph Houman Ellersgaard ved meget om Bilderberg-møderne, så har han dog heller ikke fået lov til at få adgang til mødet. Han ved derfor heller ikke, hvilke emner, der bliver diskuteret på Marriott i år, men har nogle bud på, hvad der kan blive diskuteret.

- Emnerne er fortrolige. Men det kan være sikkerhedspolitik, økonomisk politik eller konkrete udfordringer, fortæller han og eksemplificerer, at det kan være borgerkrig i Syrien, forhold mellem Vesten og Rusland, økonomiske krise eller eksporthandel, der kan blive vendt op og ned på de næste fire dage.

Men lukketheden omkring Bilderberg skaber mystik omkring det elitære selskab.

- Når det foregår bag lukkede døre, så skaber det mange konspirationsteorier, hvilket giver et relativ stort demokratisk underskud.

Bør åbne mere op
Han mener i stedet, at hvis man lukkede dørene op, så ville man undgå rygterne og alle konspirationsteorierne, og det ville være godt for den demokratiske proces.

- Jeg synes, at alt det her mystik gør, at man fra Bilderberg's side måske bør åbne mere op. Det ville også styrke det her demokratiske underskud, fordi det netop er en lukket klub, hvor kun en helt bestemt type mennesker får lov til at komme til orde, siger Christoph Houman Ellersgaard.



Kun de mest magtfulde personer bliver inviteret. (Foto: Jonas Olufson)
Kun de mest magtfulde personer bliver inviteret. (Foto: Jonas Olufson)


- Er der noget positiv ved, at man holder det for lukkede døre?

- Ja altså det skaber en vis tillid blandt magthaverne. Det er måske også lettere at gå på kompromis med hinanden og få diskuteret mere åbent, hvis man ved, at man ikke bliver citeret for noget.

Ifølge Christoph Houman Ellersgaard så er lukketheden måske også med til at styrke demokratiet internt mellem magthaverne.

Danmark er ikke en tung spiller
Under dagens Bilderberg-møde forventer Københavns Politi, at der vil være omkring 3000 personer, som netop demonstrerer mod den vestlige verdens magtelite, som vil gemme sig på det fornemme hotel indtil søndag 1. juni.

- Hvad betyder mødet for Danmark?

- Man får trukket magtfulde mennesker til Danmark, men jeg tror ikke, at det får den store betydning for landet.

Danmark er dog heller ikke en af de tungeste spillere, forklarer eksperten.

- Danmark er jo ikke et af de lande, som bliver lyttet mest til, men alle deltager kan jo selvfølgelig mere eller mindre påvirke hinanden, siger han.

Ifølge Christoph Houman Ellersgaard plejer Danmark at have tre deltagere med, men i år deltager flere magthavere i mødet, som startede i dag.

Blandt andet Nato-chef Anders Fogh Rasmussen, Flemming Besenbacher fra Carlsberg, Egmont-direktør Steffen Kragh, Søren-Peter Olesen fra Carlsberg-fondet, Jørgen Huno Rasmussen fra Lundbeck-fonden og Haldor Topsøes bestyrelsesformand Henrik Topsøe.

Ved tidligere møder har blandt andre Mærsk McKinney-Møller, Helle Thorning-Schmidt, Uffe Ellemann-Jensen og Jens Otto Krag deltaget.

Læs årets deltagerliste her

1 af 2 
2 af 2 Bag hegn og politi gemmer de mest magtfulde mennesker sig under årets Bilderberg-møde i København (Foto: Jonas Olufson)
0 kommentarer
Vis kommentarer