Engell: Vi må leve med ringe ledere

Politisk kommentator Hans Engell svarer hver uge på spørgsmål fra læserne i Ekstra Bladets lørdagsmagasin EKSTRA

(Foto: Claus Bjørn Larsen)
(Foto: Claus Bjørn Larsen)

Ringe ledere
Jeg forstår ikke politik: De konservative har med Lars Barfoed en formand, der er ved at sende partiet under spærregrænsen. Det samme har S med Helle Thorning. Det samme har SF med Annette Vilhelmsen.

Hvordan kan så mange partier vælge så dårlige ledere?
Venlig hilsen
Malene P. Knutzen, Birkerød

Kære Malene
Ja, sådan er politik. De tre partiledere er valgt på lidt forskellig vis, men alle, fordi den tidligere partileder gik af, måtte flygte, kastede håndklædet i ringen eller simpelthen var slidt op.

Der har været store forventninger knyttet til de tre; de blev valgt enstemmigt eller med stort flertal. Så ansvaret er deres egne partiers, og da der ikke umiddelbart er nogen til at efterfølge Barfoed, og ingen tør stille op mod Thorning, og da Vilhelmsen er helt nyvalgt, og SF'erne faktisk er ret godt tilfredse med hende - ja, så holder de formentlig frem til et kommende valg. For Barfoed og Thorning bliver det måske det sidste som partileder.
Venlig hilsen Hans

Hans Engell kan svare på alt om politik. Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Bag om tallene
Når man hører om de nye initiativer i regeringens 2020-vækstplan, har jeg flere gange hørt både Thorning og Vestager sige, at planen vil medføre, der vil være 10.000 flere offentligt ansatte i 2020. Det bliver sagt som svar til dem, der siger, at planen betyder en nedskæring i den offentlige service. Men når man ser i Danmarks Statistik, vil der i år 2020 være 145.000 flere borgere. Så er det vel ikke underligt, at der bliver 10.000 flere i det offentlige. Reelt er det da en nedskæring, når man måler på ansatte pr. borger.

Hvorfor tror du i øvrigt ikke, journalisterne prøver at gå lidt bag om tallene og stille kritiske spørgsmål?
Hilsen Henrik, Værløse

Kære Henrik
Du skal læse regeringens tal på den måde, at der vil være 10.000 flere ansatte i 2020 end i dag. Antallet af medarbejdere har selvfølgelig en relation til befolkningsstørrelsen, og så alligevel ikke. Netop hele moderniseringsreformen, hvor ældre bliver gjort mere selvhjulpne, øget digitalisering etc. har betydning for, hvor mange medarbejdere der skal bruges for at holde niveauet i den offentlige sektor.

I øvrigt synes jeg, journalisterne er rigtig dygtige til at gå bag regeringens tal. Både i aviser og på tv er der spurgt ind til benet.
Venlig hilsen Hans

Hans Engell kan svare på alt om politik. Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Op og ned på selskabsskatten
Kan du forklare, hvorfor regeringen vil nedsætte selskabsskatten, når både S og SF i årevis har tordnet mod den idé? Og hvordan kan Thorning, Corydon, Vilhelmsen og Holger pludselig mene, at der er nye job på det felt, når de hidtil har sagt det modsatte?
Vh Niels P. Abrahamsen, Valby

Kære Niels
Forklaringen på kovendingen i S og SF er vel nærmest, at 'man har et standpunkt, til man tager et nyt'. Der findes intet, der kan få politikere til at se alt i et nyt lys som regeringsmagt og omgang med embedsmændene på Slotsholmen og Dansk Industri.

Regeringens begrundelse for at nedsætte selskabsskatten er, at det samme gør lande, vi konkurrer med - Sverige, England, Norge - og at det vil koste investeringer og arbejdspladser, hvis Danmark ikke følger med.

Regeringen forventer, der bliver tre virkninger af selskabsskatte-nedsættelsen:

1) Udenlandske investeringer stiger.

2) De private erhvervsinvesteringer stiger.

3) Det bliver mere attraktivt for udenlandske virksomheder at lade deres indkomst beskatte her i landet. Som reglerne er nu, kan de jo mere eller mindre flytte rundt med deres overskud og placere skattebetalingen i det land, der er mest favorabelt.

Lykkes det så? Det ved vi ikke før om nogle år. I dag er der 52.000 selskaber i Danmark, der betaler selskabsskat. Over 49.000 af dem under en million kr. om året. Så der er plads til forbedring.
Venlig hilsen Hans

Hans Engell kan svare på alt om politik. Send dit spørgsmål til engell@eb.dk

Hvem forhandler med de andre lærere?
Angående lærerkonflikten: Jeg synes, at medierne har glemt de andre lærergrupper, der forhandler overenskomster. Der er også de statsansatte lærere, f.eks. VUC-lærerne. Forhandler de med Corydon?
Vh Christian Hansen

Kære Christian
Finansministeriet forhandler overenskomster på en række forskellige statslige undervisningsområder: Frie grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, VUC'er, sosu-skoler, universiteter, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Ministeriet forhandler generelle vilkår som f.eks. ferie, barsel og kompetenceudvikling med Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Forhandlingerne tilrettelægges ved, at ministeriet i samarbejde med CFU og AC udarbejder en overordnet køreplan for de statslige overenskomstforhandlinger.

Finansministeren - Bjarne Corydon - fører typisk forhandlingerne, når der udveksles overenskomstkrav, afholdes politiske forhandlinger undervejs i forhandlingsprocessen og ved de afsluttende forhandlinger. I mellemtiden køres forhandlingerne af embedsmænd fra Moderniseringsstyrelsen.
Venlig hilsen Hans

Send dit spørgsmål eller dine kommentarer til engell@eb.dk Vi kan desværre ikke love, at alle for svar, men hver uges vælges 5-6 interessante spørgsmål ud, som Hans Engell svarer på i EKSTRA

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere