Drone-bagmand bliver ny CIA-chef

Obama fik omsider godkendt sin kandidat til posten som chef for CIA

John Brennan er CIA-veteran og rådgiver for Barack Obama. Nu bliver han øverste chef for den amerikanske efterretningstjeneste. (Foto: AP)
John Brennan er CIA-veteran og rådgiver for Barack Obama. Nu bliver han øverste chef for den amerikanske efterretningstjeneste. (Foto: AP)

John Brennan, præsident Barack Obamas nationale sikkerhedsrådgiver, bliver ny chef for den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Brennan blev godkendt ved en afstemning i det amerikanske senat torsdag. 63 stemte for, mens 34 stemte imod, oplyser amerikanske medier.

Det har dog trukket ud med at få John Brennan indsat på posten, da modstandere af Obamas dronepolitik forsøgte at blokere kandidaten.

Brennan er en af arkitekterne bag det omstridte drone-program. Han blev mødt af en byge af spørgsmål om USA's brug droner og hårdhændede forhørsmetoder, da han blev nomineret til stillingen.

57-årige Brennan er CIA-veteran og var med i efterretningstjenestens ledelse under tidligere præsident George W. Bush.

Obama-administrationen kalder brugen af dronerne både legitim, etisk og klog.

Brennan afløser general David Petraeus og den midlertidige CIA-chef Michael Morell på posten. Petraeus trådte tilbage i november, da det kom frem, at han havde haft en affære.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere