TV: Republikaner blev åh, så tørstig

Marco Rubio kunne ikke lade være at snuppe en slurk vand midt i et sit livs vigtigste taler. Den lille tår har fjernet fokus fra talens reelle indhold

Se Rubios vand-stunt i tv-klippet herover
--------------------------

Han er en stærk debattør og dygtig politiker. Han er senator i Florida, og kan meget vel blive Republikanernes præsidentkandidat i 2016.

Men Marco Rubio bliver tilsyneladende også forfærdelig tør i munden, når han taler for længe.

Marco Rubio var personen, der tirsdag aften, amerikansk tid, havde fået den ærefulde opgave at levere Republikanernes officielle modsvar til præsident Obamas ’State of The Union’-tale.

Se også:

Politik - 13. feb. 2013 - kl. 08:35 Republikaner: Obama tænker kun på højere skatter

Men bedst som han stod på direkte tv og harcelerede mod landets statsunderskud og præsidentens alt for høje skatter, blev Marco Rubio ramt af en tørke i munden, han simpelthen ikke kunne ignorere.

- Intet frustrerer mig mere, end de falske valg, som præsidenten har lagt frem i aften, lød det fra Rubio, før han med et desperat blik i øjnene, nærmest kastede sig ned til en flaske vand, og skyndte sig at inhalere en slurk.

Internettet griner af vand-stuntet
Ligeså naturligt det er for mennesker at blive tørre i munden, ligeså akavet så Rubios vand-stunt ud, og derfor virkede den lille tår H2O også som benzin på internet-kommentarernes bål verden over.

Historien om den tørstige senator er i skrivende stund den mest læste på den amerikanske politik-portal Politico, som ellers er kendt for sin meget seriøse dækning af Washington.

Her har redaktionen samlet nogle af reaktionerne fra seerne verden over:

- Jeg giver klimaforandringerne skylden for Rubios utidige tørst, skriver en Brian Beutler på Twitter, mens Jonah Goldberg skriver, at ’det havde været sejt, hvis Rubio i stedet havde rakt ud efter en Mojito.’

Se også:

(Foto: AP) Politik - 13. feb. 2013 - kl. 08:05 Obama: Her er vores generations store udfordring

Andre diskuterede om det republikanske parti mon er ’sponsoreret af forfriskende vand’, og Rubios ’drikke-problem’ har endda fået folks tanker hen på 90’er serien Seinfeld, hvor skuespillerne gentager en joke om, at ’de her kringler gør mig så tørstig’.

Marco Rubio selv kunne også godt se det sjove i hans pludselige trang til vand, og tweetede senere selv et billede af vandstuntet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere