Republikaner: Obama tænker kun på højere skatter

Præsidentens eneste ide til at skabe økonomisk vækst er en større offentlig sektor, lyder kritikken fra republikanerne

Umiddelbart efter talen om nationens tilstand, kommer det prompte svar fra oppositionen.

Sådan er traditionen, og denne gang var den fremadstormende republikanske politiker Marco Rubio udvalgt til at give vurderingen af talens indhold.

- Hr. præsident, jeg er ikke modstander af din plan, fordi jeg vil beskytte de rige. Jeg er imod den, fordi jeg vil beskytte mine naboer.

- Hårdarbejdende middelklassefolk der ikke har behov for, at vi finder på måder at skabe en større offentlig sektor. De har behov for, at vi skaber en større middelklasse.

SE:

(Foto: AP) Politik - 13. feb. 2013 - kl. 08:05 Obama: Her er vores generations store udfordring

Rubios svar understregede de to meget forskellige strategier, som amerikanerne kan vælge imellem: Præsidentens og demokraternes plan, der vil investere sig ud af krisen, og republikanerne, der vil lade den private sektor skabe væksten.

- Skattestigninger skaber ikke job i den private sektor. Derfor håber jeg, at præsidenten vil droppe sin besættelse af at hæve skatterne, og i stedet samarbejde med os om at skabe rigtig vækst i vores økonomi, lød det i Rubios svar til præsidenten.

Floridas senator Marco Rubio bliver af mange eksperter betragtet som et af de bedste republikanske bud på en præsidentkandidat i 2016.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere