Barfoed scorer på sin status

- Lars Barfoed udstråler empati og tryghed, og så tænder kvinder på hans status og magt, vurderer sexolog og parterapeut Joan Ørting

Kendis-kvinder som Joan Ørting og Suzanne Bjerrehuus giver deres bud på, hvorfor - eller hvorfor ikke - kvinder tænder på den konservative frontfigur Lars Barfoed. (Foto: Jan Sommer)
Kendis-kvinder som Joan Ørting og Suzanne Bjerrehuus giver deres bud på, hvorfor - eller hvorfor ikke - kvinder tænder på den konservative frontfigur Lars Barfoed. (Foto: Jan Sommer)

Der er med garanti mange kvinder, der tænder på en type som Lars Barfoed.

Det vurderer parterapeut og sexolog Joan Ørting, der i de seneste mange år ikke har stået bagest i køen, når forskellige mandetyper har været genstand for seksuelle og partner-orienterede værdi-debatter i medierne.

Se også: Parterapeut: Barfoeds kone beskytter sig selv

- Der er noget alfa-han over ham. Han har som en fremtrædende, landskendt politiker magt og status, og det tænder mange kvinder på, siger Joan Ørting og fortsætter:

- Barfoed har også umiddelbart en venlig, tillids- og tryghedsskabende måde at tale på. Han virker som en blid mand med empati og ro. Selv om han er konservativ, aner jeg også en smule frisindethed ved ham, og det sælger også billetter, tilføjer Joan Ørting over for ekstrabladet.dk.

Over 40 procent skilles
Der er dog ikke kun himmelvendte tommelfingre fra sexologen.

- Umiddelbart tror jeg dog også, at Barfoed er en rigeligt traditionel type. Jeg tror, det kan være problematisk for ham i et parforhold, hvis han er for traditionel og tror, at i parforholdet skal man bare slappe af og gøre, som hans egen far gjorde.

Se også: Konen om skilsmissen fra Barfoed: Han var mig utro

- Nutidens parforhold stiller langt større krav til manden, som ikke bare kan forvente at komme hjem til varm mad og et rent hjem hver enesste dag, siger Joan Ørting og gør perspektivet endnu bredere:

- Der er intet mærkeligt i, at så mange skilles hvert år (40,2 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse). Vi er uddannede på så mange plan i tilværelsen, men vi har ikke en gang været på et endagskursus i parforhold.

Bjerrehuus: kedelig og dygtig
Selv om en anden kendis-kvindes politiske observans flugter med Lars Barfoeds konservative platform, så har den tidligere tv-vært, forfatter og foredragsholder, Suzanne Bjerrehuus, ikke just noget godt øje til den mandlige part i landets mest omtalte skilsmisse i disse dage.

- Hvis du spørger mig, hvorfor en kvinde falder for en type som ham, har jeg godt nok svært ved at svare på det, siger Suzanne Bjerrehuus.

Se også: Barfoed skal skilles

Hun uddyber, at Lars Barfoed for hende er en 'kedelig og dygtig politiker'.

- Ud over disse få ord har jeg egentlig ikke lyst til at mene mere om ham, siger Suzanne Bjerrehuus.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere