Han skal hive Fredericia tilbage til S

Folketingsmedlem Jacob Bjerregaard går efter dramaet om Venstres Thomas Banke ind i kampen for at få borgmesterposten i Fredericia tilbage til S

Folketingsmedlem Jakob Bjerregaard vil udnytte det politiske vakuum efter Banke-sagen i Fredericia til at kæmpe borgmesterposten tilbage til Socialdemokraterne. (Foto: Mik eskestad / Polfoto).
Folketingsmedlem Jakob Bjerregaard vil udnytte det politiske vakuum efter Banke-sagen i Fredericia til at kæmpe borgmesterposten tilbage til Socialdemokraterne. (Foto: Mik eskestad / Polfoto).

Socialdemokaterne har kørt en af partiets unge i kanoner i stilling i kampen for at tilbageerobre borgmesterposten i Fredericia.

I følge Fredericia Dagblad vil det 35-årige folketingsmedlem, Jacob Bjerregaard, der er valgt netop i Fredericia, senere i dag annoncere sit kandidatur til borgmesterposten i fæstningebyen.

Efter ellers 90 års uafbrudt socialdemokratisk styre skiftede den ved kommunalvalget i 2011 hænder til Venstres unge håb, Thomas Banke.

Fra Venstre-jubel til blamage
Men Venstre-jubelen over den historiske erobring blev i december sidste år aflæst af en vaskeægte politisk blamage. Stort set et samlet byråd, inclusive en række Venstre-medlemmer, satte Thomas Banke stolen for døren efter et syndigt rod i bilag, kørselsregnskaber og mystiske privatindkøb på kommunes kreditkort.

Oven i kom mistanken om, at Thomas Banke udførte sit borgmesterjob i narkopåvirket tilstand. Et forhold, han selv forklarede med et stort morfinforbrug efter en omfattende tandoperation.

Presset på Banke endte med, at han selv trak sig fra borgmesterjobbet og byrådet.

Støtte fra partitoppen
Det har skabt et lokalpolitisk vakuum, som Socialdemokraterne nu forsøger at udnytte til at kæmpe sig tilbage til den borgmesterpost, som de af historiske grunde nærmest havde opbygget en privast ejendomsret til.

I følge Fredericia Dagblad har Jacob Bjerregaard partitoppens støtte til sin beslutning.

Læs også:

Se også: Engell om Bankesagen: En sæbeopera af de store

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere