Tre dræbt ved nyt skyderi i USA

Gerningsmanden skød åbnede ild og skød sin hustru i retsbygning

To kvinder blev dræbt, da en mand åbnede ild i en retsbygning i Wilmington i delstaten Delaware i USA. Vagter besvarede ilden og dræbte gerningsmanden.

Det skærper den amerikanske debat om en øget våbenkontrol. Præsident Barack Obama vil have kongressen til at forbyde automatvåben, men står over for den indflydelsesrige National Riffle Association (NRA) med mere end to millioner medlemmer.

Se også: Obama strammer våbenlov: - For børnenes skyld

Den nye episode fandt sted mandag morgen, lokal tid. På vej mod en af de metaldetektorer, der er fast inventar i amerikanske retsbygninger, åbnede en mand ild.

Dræbt i krydsild
Ifølge de første oplysninger er der tale om et ægteskabeligt opgør, muligvis i forbindelse med en skilsmissesag. Gerningsmanden åbnede ild og dræbte sin hustru.

En anden kvinde blev også dræbt, men kan ifølge de seneste oplysninger være blevet ramt i den skudveksling, der opstod mellem gerningsmanden og politiet. Det siger politisergeant Paul Shavack ifølge den lokale tv-station WDEL.

To politibetjente blev såret under krydsilden.

Reddet af skudsikre veste
- Deres skudsikre veste reddede deres liv, siger Paul Shavack.

Begge politibetjente, den ene 50, den anden 37 år, er indlagt på hospital til behandling for skudsår.

Gerningsmanden blev dræbt af politiet. Hans identitet er endnu ikke oplyst.

Skudepisoden kommer efter flere meningsløse skyderier, der har opskræmt den amerikanske offentlighed.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere