Helle og Villy: Vi betaler for lidt i skat

Vendekåber: Erklæringerne fra Folketingets talerstol var ganske klare, men over for Ekstra Bladet trækker Helle og Villy i land igen

Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vil gerne betale mere i skat, men ikke til Troels Lund Poulsens særkonto. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal vil gerne betale mere i skat, men ikke til Troels Lund Poulsens særkonto. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Journalist Jan Kjærgaard har i august 2012 beklaget nedenstående artikel.

Læs:

Se også: Ekstra Bladets journalist undskylder over for Thorning

Læs hele undskyldningen her:

Se også: Læs journalists undskyldning til politikere

.......................................

– Betaler fru Helle Thorning-Schmidt for lidt i skat?

Spørgsmålet under Folketingets afslutningsdebat i går fra Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen var ganske klart. Og S-formandens svar i folketingssalen var også lige så klart:

– Ja! I forhold til den velfærd, vi gerne vil have i Danmark, så betaler vi faktisk for lidt i skat i Danmark. Regeringen har givet meget store skattelettelser, som desværre ikke var finansieret, og det betyder jo så også, at den velfærd, vi er mange, der gerne vil have, er kommet i fare. Nu kommer regningen, og hvem er det, der skal betale for regeringens ufinansierede skattelettelser? Det er sørme de arbejdsløse og børnefamilierne.

- Så, jo, jeg tror, vi som samfund kommer til at bidrage lidt mere til skatter og afgifter – og det inkluderer selvfølgelig også mig selv.

Ingen kroner fra Helle
Helle Thorning-Schmidt, synes altså, hun betaler for lidt i skat.

Men S-formanden bør ikke fortvivle. Hjælpen er på vej. For Skat har for få uger siden faktisk oprettet en særlig konto for Helle og eventuelle andre, der gerne vil indbetale noget ekstra til samfundet.

– Så, Helle, hvor meget ekstra vil du så sætte ind på kontoen?

– Jeg vil ikke sætte nogen penge ind på kontoen, lyder det en kende overraskende svar.

Vi vil have alle til at betale mere
– Jeg fik ellers det indtryk ved at følge afslutningsdebatten, at du helt frivilligt ville sende et beløb ...

– Ja, men det vil jeg altså ikke, men vi (S og SF, red.) har jo lagt en skatteplan frem, hvor der bliver højere skat på usunde ting, som f.eks. fedt i fødevarer. På den måde kommer vi alle sammen til at betale lidt mere i skat.

Nul kroner fra Villy
Under afslutningsdebatten slog også SF’s formand Villy Søvndal fast, at han personligt gerne ville betale mere i skat. Meldingen faldt i et svar til Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen.

– Hvor meget vil du så sætte ind på Skats nye særkonto, Villy?

– Arrrhhh, det ved jeg ikke. Det må jeg lige tænke over, dét der.

Få minutter efter vender Villy tilbage:

– Nej, jeg sender ikke ekstra skattekroner over til skatteministeren, for så vil han bare sætte skatten ned et andet sted. Så vil jeg hellere sende et beløb til en humanitær organisation eller sådan noget.

En gang dobbeltmoral
– Endnu en gang er S og SF’s formænd taget i en gang dobbeltmoral, siger skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i en kommentar til Ekstra Bladet.

– Det med, at de gerne vil betale lidt mere i skat, var altså bare snak. Ligesom når S-toppen snakker om at styrke folkeskolen, men sætter deres egne børn i privatskole. Der er ingen sammenhæng mellem, hvad de siger, og hvad de gør, mener skatteministeren.

Læs mere om særkontoen her

Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen