Anders Fogh i seng med Abdullah

Et tyrkisk magasin har offentliggjort en tegning, der forestiller Anders Fogh i seng med PKK-lederen Abdullah Öcalan

Anders Fogh er blevet offer for tyrkisk satire. (Polfoto)
Anders Fogh er blevet offer for tyrkisk satire. (Polfoto)
Et tyrkisk magasin har i et forsøg på at teste den danske ytringsfrihed offentliggjort en tegning af statsminister Anders Fogh i seng med den fængslede leder af PKK, Abdullah Öcalan. Det skriver Politikens netavis.

Tegningen er en reaktion på Anders Foghs modvilje mod at skride ind overfor Jyllands-Postens meget omdiskuterede tegninger af profeten Muhammed.

Desuden er tegningen en protest imod, at Anders Fogh med henvisning til den danske pressefrihed har nægtet at inddrage tv-stationen Roj TV's sendetilladelse.

På tegningen ses både Öcalan og Fogh halvnøgne i en seng, mens de på et tv ser tv-kanalen Roj TV, som den tyrkiske regering mener har tætte forbindelser til det kurdiske arbejderparti PKK.

Ifølge Politiken bliver tegningen i månedsmagasinet Tempo ledsaget af teksten:

- Lad os så se, hvordan pressefrihedens verdensmester, Danmark, modtager karikaturen.