Mens Socialdemokraterne stormer frem i meningsmålingerne, og Helle Thorning for første gang i sin formandstid har totalt ro på bagsmækken, irriteres statsministeren af vigende opbakning i befolkningen og stadig større skurren i baglandet.

Men som om virkelighedens sværdslag ikke var nok, martres Anders Fogh også af mistanker om, at flere af dem, som burde være hans nærmeste, har vendt sig imod ham.

Ekstra Bladet har gennem de seneste uger talt med dusinvis af kilder både på og uden for Christiansborg. Samlet viser de et billede af en presset, men også paranoid statsminister, der selv er med til at forstærke den modstand, han oplever i øjeblikket.

Sin sværeste periode
- Man kan nærmest sige, at Anders Fogh er blevet paranoid. Han ser spøgelser og sammensværgelser der, hvor intet foregår, siger en kilde med nært kendskab til Fogh.

Fogh gennemlever for øjeblikket den vanskeligste periode i sin tid som statsminister.

Han er presset af meningsmålinger, der går den forkerte vej, en stigende utilfredshed med velfærdsydelserne, en Irak-krig, der minder langt mere om en borgerkrig end om en demokratisk genopretning og et liberalt bagland, der er alt andet end imponeret over, at langt de fleste liberale dyder er kastet på velfærdsbålet.

- Han er blevet paranoid og er bange for sin egen skygge - i virkeligheden er han bange for det liberale projekt, siger et medlem af Venstres gruppe.

Anders Fogh nægter i lighed med tidligere statsministre (og statsministerkandidater) at kommentere meningsmålinger.

Påvirkes af modgang
Alligevel er ingen i Venstres gruppe i tvivl om, at han læser dem med stor nidkærhed. Og det går ham på, at han er blevet overhalet af Helle Thorning-Schmidt.

- Anders har et stort problem med at være i modvind. Sådan havde han det også i 2004, da meningsmålingerne pegede på, at Mogens Lykketoft kunne blive ny statsminister, siger en Venstre-politiker.

Tirsdag aften var folketingsmedlemmerne samlet til et aftengruppemøde. Nye meningsmålinger viste, at langt flere danskere ville stemme på Socialdemokraterne end på Venstre, hvis der var valg nu. Og det var langtfra en munter forsamling, der sad bænket i gruppeværelset på Christiansborgs anden sal.

Bedemandsmøde
- Det var et regulært bedemandsmøde, siger en af dem, der deltog.

- Stemningen er efterhånden blevet sådan, at ingen tør åbne munden, med mindre det er for at rose statsministeren - og politik diskuterer vi stort set ikke, siger en V-kilde.

Mens statsministeren på regeringens koordinationsmøder opleves som veloplagt og lyttende, er det en hel anden sag, når han mødes med Venstres gruppe.

Her oplever man en defensiv partileder, der ofte opfatter (store) dele af sin egen gruppe som illoyal i forhold til regeringsprojektet.

- Det handler ikke om illoyalitet, men om en naturlig lyst til at diskutere liberal politik. Vi er her sgu ikke for vores blå øjnes skyld - eller for at agere stemmekvæg for en socialdemokratisk politik, siger en V-politiker og fortsætter:

- Jeg vil vædde med, at han sætter bulldoggen (Claus Hjort Frederiksen, red.) i gang med at undersøge, hvem der har sagt det her.

Stjæler ministrenes sager
Hver tirsdag holder Fogh pressemøde i Statsministeriets spejlsal. Forinden har ministrene fremlagt og diskuteret lovforslag og politiske initiativer. Og flere gange har fagministeren set måbende til, mens statsministeren på pressemødet har præsenteret initiativer, som fagministeren følte ejerskab overfor.

- Det er en presset leder, der har behov for at stjæle rampelys fra sine 'medarbejdere', siger en regeringskollega, der føler sine grænser overtrådt.

Visse ministre har dog lært lektien og lækker gode historier til medierne, inden statsministeren når at få fingre i dem.

- Man lærer af bitter erfaring, som en siger.

Flere kilder peger også på, at Fogh er blevet egenrådig.

Hvor hans styrke tidligere var, at han var i stand til at finde rådgivere, der ikke var bange for at tale statsministeren lodret imod, er vurderingen nu, at både hans departementschef og presserådgiver ikke er gode nok til at spille 'djævelens advokat'.

- Han har lavet en Blair, vurderer en regeringskilde.

Lytter kun til sig selv
Oversat til almindelig dansk betyder det, at de centrale rådgivere, der var med, da Fogh indtog Statsministeriet, nu er skiftet ud.

Det har svækket Foghs politiske dømmekraft forstået ud fra den simple kendsgerning, at flere hoveder tænker bedre end et.

- Man kan sige, at Foghs overordnede svaghed er, at han kun lytter til sig selv, siger en kilde tæt på Fogh.