Wammen har overhalet Gade

Nicolai Wammen har efter flere uger i baghjulet overhalet Louise Gade i kampen om borgmesterposten i Århus

Dagen før kommunalvalget har socialdemokraten Nicolai Wammen indhentet og overhalet Venstre-borgmesteren Louise Gades føring. (Foto: Toke Hage)
Dagen før kommunalvalget har socialdemokraten Nicolai Wammen indhentet og overhalet Venstre-borgmesteren Louise Gades føring. (Foto: Toke Hage)
Socialdemokraterne tilbageerobrer magten i Århus efter fire års Venstre-styre, hvis man skal tro en Epinion-måling foretaget for DR Nyheder Online.

Socialdemokraternes borgmesterkandidat Nicolai Wammen står til at få 39 procent af stemmerne, mens den nuværende borgmester, Louise Gade, får 36,5 procent af stemmerne.

13,7 procent af vælgerne vil ikke pege på nogen af de to kandidater, mens hver 10. vælger endnu ikke har taget stilling.

De seneste meningsmålinger har ellers givet et flertal til Louise Gade, som for fire år siden satte en stopper for 82 års socialdemokratisk styre i landets næststørste by.