Per Stig Møllers hustru er død

Sally Møller blev kun 54 år

Følg Politik
Den konservative politiker og forfatter Per Stig Møller mistede torsdag sin kone gennem mere end 30 år, Sally Møller. Sally Møller døde efter længere tids kræftsygdom og blev kun 54 år.

Familien, som bor i Kirkelte i Nordsjælland, har altid hæget stærkt om privatlivet. Meget lidt slap ud, og Per Stig og Sally Møller var ikke dem, der overstrålede receptionerne.

Sally Møller var hjemmegående og i de få udtalelser, hun har givet, har hun ikke lagt skjul på, at alt det praktiske - det var hende.

- Han har forbud mod at deltage i madlavningen. Og det er også mig, der maler huset, får bilen til at køre og oliefyret til at virke, sagde Sally Møller om hjemmet.

Tæt ved sin kone
Hun var oprindeligt uddannet inden for sprog, men blev hjemmegående, da hun i 1970 giftede sig med Per Stig Møller og fik børnene Sidsel og Esbern. Tredje barn i flokken er Asger, som Per Stig Møller havde fra sit første ægteskab.

Internt i Det konservative Folkeparti var det kendt, at Sally Møller var alvorligt syg. Men også det blev omgærdet med den diskretion, som er så vigtig for familien Møller.

Per Stig Møller har været tæt ved sin kone i hele forløbet, men har alligevel nået at skrive sit store og anmelderroste værk om digterpræsten Kaj Munk færdig.

Sally Møller begraves fra Hørsholm kirke på mandag.
-bet
Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.