Terrorsagen vokser stadig
Politiet har i dag anholdt endnu en mand med relationer til nogle af de allerede varetægtsfængslede i terrorsagen
- Der er tale om en person, der har relationer til nogle af de sigtede, der er varetægtsfængslet. I lighed med de øvrige sigtede er der tale om medvirken til forsøg på en terrorhandling, siger Glostrups kriminalinspektør, Sten Skovgaard Larsen.
Fængslingsfristen er den samme som for de øvrige fængslede - 16. november.
Glostrup Politi er blevet meget tilbageholdende med at give oplysninger, muligvis som følge af kritik fra flere forsvarere, der i sagen har fået strenge pålæg om absolut tavshed om sagens faktuelle indhold.