Servicedirektiv har lang vej igen

Erhvervsministre fra de 25 lande fastholdt tirsdag deres respektive fronter under et møde i Bruxelles

Europa er fortsat delt i spørgsmålet om det forkætrede servicedirektiv.

Det sagde erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) efter et møde tirsdag blandt EU's erhvervsministre.

Storbritannien, Holland og en række østeuropæiske lande fastholdt det såkaldte oprindelseslandsprincip. Det går ud på, at en en polsk tømrer eksempelvis skal kunne arbejde i Danmark efter polske regler.

Det er Frankrig, Danmark, Grækenland, Cypern og Portugal imod. Det er nærmest umuligt for myndighederne i et medlemsland at udføre ordentlig kontrol, lyder argumentet.

Bendtsen afviste samtidig den indenrigspolitiske kritik af regeringens holdning.