Toronto-borgmester ramt af ny skandale

Ny video er endnu et søm til Toronto-borgmester Rob Fords politiske ligkiste

Røde ører: Toronto-borgmester Rob Ford belastes af endnu en bemærkelsesværdig videooptagelse. (Foto: AP)
Røde ører: Toronto-borgmester Rob Ford belastes af endnu en bemærkelsesværdig videooptagelse. (Foto: AP)

Skandalerne vælter ned over Rob Ford, der er borgmester i den canadiske millionby Toronto.

For bare to dage siden indrømmede borgmesteren nødtvunget, at han havde røget crack. Han havde nægtet beskyldningerne i ugevis, men et afslørende videoklip var svær at bortforklare.

Nu bringer avisen Toronto Star en ny video, der øger presset på den flamboyante borgmester.

I videoen ses en beruset Rob Ford slynge om sig med dødstrusler og eder og forbandelser mod unavngivne personer.

- Jeg prikker hans øjne ud. Jeg slår ham ihjel. Jeg kan love for, at jeg myrder ham, råber den ophidsede borgmester blandt andet.

Rob Ford har kommenteret videooptagelserne.

- Det er meget pinligt, erkender han.

Politik - 5. nov. 2013 - kl. 20:14 TV: Nu indrømmer borgmester: Jeg røg crack

Toronto-borgmesteren har ellers modstået kravet om at træde tilbage, efter at han tirsdag erkendte at han havde brugt rygekokain.

- Ja, jeg har røget crack. Formentligt mens jeg var beruset, formentlig for omkring et år siden, sagde han på et pressemøde foran sit kontor.

44-årige Ford nægtede dog at være misbruger. Samtidig fastslog han, at han bliver på borgmesterposten - han har oven i købet planer om at genopstille næste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere