Sådan gik det ude i Europa

Få et overblik her: Nynazister og feminister i parlamentet

Valget til Europaparlamentet kaldes det næststørste demokratiske valg i verden. Kun i Indien går flere til valgurnerne. FOTO: AP
Valget til Europaparlamentet kaldes det næststørste demokratiske valg i verden. Kun i Indien går flere til valgurnerne. FOTO: AP

EU ligner valgets taber: I nord (Danmark, UK, Sverige, Tyskland, Frankrig) gik højrepopulistiske partier stærkt frem, i syd (Italien og Grækenland) var det venstrepopulistiske partier. Partierne er forende i en eu-skeptisk holdnng.

Som noget nyt fik de tyske nynazister, NPD, valgt et medlem. Og det gjorde Feministisk Initativ i Sverige også.

BELGIEN

Før afstemningen: Premierminister Elio di Rupo står i spidsen for en koalitionsregering bestående af tre flamsktalende og tre fransktalende partier. Koalitionen omfatter både kristelige demokrater og socialdemokrater.

Højrefløjen: Vlaams Belang. Kommer fra Vlaams Blok, der blev erklæret forfatningsstridigt på grund af racisme. Går ind for flamsk uafhængighed. Er indvandrerfjendtlig og islamofobisk. Støtter Israel betingelsesløst.

BULGARIEN

19.30 Det borgerlige GERB ligner en sikker sejrherre. I tre forskellige exit polls står partier til knap 30 procent af stemmerne, mens de regerende socialdemokrater ligger knap over 20 procent. Tendensen er ret klar og kan føre til krav om nyvalg.

De første exitpolls viser en borgerlig valgsejr, idet GERB bliver størst. Partiet er allierede med den kristelige gruppe i europaparlamentet. Socialdemokraterne i BSP blev næststørst. Men det er en lussing for et parti, som står i spidsen for regeringen. GERB er det største oppostionsparti, også i parlamentet.

GERB (@EPP) 28.3%

BSP (@PES_PSE) 20.5%

DPS (@ALDEParty) 15%

BWC 10.9%

Reformist Bloc (@EPP) 6.8%

Før afstemningen: Landet regeres af en centrum-venstre regering under ledelse af Socialdemokratiet (BSP) og det liberale DPS. Regeringen er under angreb på grund af den økonomiske krise.

Højrefløjen: Attack. Antisemitisk, homofobisk, racistisk fremmedfjendsk, nationalistisk og islamofobisk.

CYPERN

Det regeringen proeuropæiske parti, DISY, ligger til 36,5-39,5 procent af stemmerne ifølge exit polls. Det åbner især vejen for fortsatte forhandlinger med den tyrkiske del af Cypern om en åbning. Socialdemokraterne står til 26,5-28,5 procent. Det foreløbige udfald kan kun betegnes som proeuropæisk.

Før afstemningen: Regeringskoalitionen under kristelig-demokratisk ledelse (DISY) er brudt sammen på grund af uoverensstemmelser om forhandlinger med tyrkisk Cypern.



ESTLAND

Før afstemningen: En bred koalition af liberale og socialdemokrater regerer. Esterne er klart EU-tilhængere.

FINLAND

Partiet Sande Finner, der er indvandringsfjendsk, fik 12,8 procent og opnår to sæder i Europaparlamentet. Det nationale koalitionsparti, der også stiller regeringschefen, går med 22,7 procent frem til fire mandater. Centerpartiet får tre, og socialdemokraterne stadig to. De grønne og venstrealliancen får hver et mandat. Valget ændrer ikke meget på det politiske styrkeforhold i Finland.

Før afstemningen: Regeringen ledes af et nationalt samlingsparti i koaliton med socialdemokraterne.

Højrefløjen: Sande Finner. Partiets retorik er meget indvandrerfjendsk, men partiet er ved at nedtone den del af sine holdninger, men skærper til gengæld kritikken af EU.

FRANKRIG

Marine le Penn fra nationalistiske Front Natinale erklærer sig som sejrherre. Ifølge de første exit polls får hendes parti knap 25 procent af stemmerne, ret nøje svarende til åndsfællerne i Dansk Folkeparti. For præsident Francois Hollande og hans socialistparti er valget en alvorlig skuffelse. Partiet fik kun 14 procent og tredjestørst. Før valget erklærede Hollande, at han ikke ville drage nogen konsekvenser af et nederlag. Det borgerlige UMP (tidligere gaullister) fik 20,4 procent.

Før afstemningen: Præsident Francois Hollandes socialistiske styre er blevet dybt upopulært. Det trues både af den moderate højrefløj og af Front Nationale, som tilhører det yderste højre.

Højrefløjen: Front Nationale har under Marine le Penn, datter af partistifteren, har partiet udelukket de værste 'landsbytosser', det er tolerant over for homofile, men nationalistisk, fremmedfjendsk og islamofobisk. Partiet vil gå sammen med den EU-kritiske venstrefløj for at blokere for alle forslag i parlamentet.

GRÆKENLAND

Venstrefløjspartiet Syriza ser ifølge prognoser (18.21) til at blive valgets store sejrherre. Partiets ledelse taler allerede om, at regeringen bør gå af. Partiet står ifølge exit polls til 26-30 proct. af stemmerne. Nynazisterne i Golden Dawn til 10-12 pct. Men græske målinger har ikke tradition for stor præcision. 20.50 var 15,8 pct. af stemmerne talt op, og da stod Syriza til 26,3 procent og stod til at blive det største parti.

Før afstemningen: Regeringen er en koaliton af det konservative Ny Demokrati og resterne af det før så mægtige socialdemokratiske parti. Den økonomiske krise kan medføre, at koalitionen mister stemmer til både Syriza, som er venstreorienteret, og til det yderste højre.

Højrefløjen: Golden Dawn er et af de mest uappetitlige partier i Europa. Dets medlemmer hylder nazismen, bruger hagekors og synger Horst Wessel-lied. Det er både nazistisk, fremmedfjendsk, racistisk, nationalistisk, homofobisk og islamofobisk.

HOLLAND

To tredjedele af stemmerne i Holland gik til eu-venlige partier, sagde udenrigsminister Frans Timmermann i aftes. Det viser prognoser fra hollandsk tv. Geert Wilders fremmedfjendtlige Frihedspartiet fik med 12,4 pct. et skuffende resultat og blev kun fjerde størst. Med 15,6 pct. vandt de venstreliberale i D66 knapt foran de kristelige demokrater, der står til 15,2. Regeringschef Mark Ryttes konservative står næsten uændret til 12,3 pct., mens socialdemokraterne tabte en fjerdedel af vælgerne og nåede 9,3.

Før afstemningen: En koalition under Mark Rytte fra centrumhøjrepartiet, Folkepartiet, og socialdemokraterne sidder i en usikker koaliton.

Højrefløjen: Frihedspartiet under Geert Wilders er et af de ældre uhøjrepopulistiske partier. Det er indvandrerfjendtlig, nationalistisk, EU-kritisk og islamofobisk.

IRLAND

Exit polls (18.25) viser, at valgets sejrherre blev uafhængige kandidater, der opstillede som løsgængere. De fik hele 27 procent af stemmerne. Fine Gael: 22% Fianna Fáil: 22% Sinn Féin: 17% Labour: 6% Green: 6% Independents and others: 27%. Den lokale avis, The Nationalist, udlægger resultatet som en sejr for de partier, som er imod EU's krav om sparsommelighed i offentlige budgetter. Og Sinn Feins resultat anses for positivt, selv om lederen Gerry Adams er blevet udsat for en mordundersøgelse.

Før valget: Den borgerlige premierminister Enda Kenny på tale til et topjob i EU. Han regerer i en koalition med Labour, og begge partier er under skarp kritik.

Højrefløjen: Der er ingen større partidannelse, men det europæiske valg har været præget af mange, uafhængige og EU-skeptiske løsgængere.

ITALIEN

Europa venter på, at de italienske valglokaler lukker kl. 23.00. Det er derfor, at officielle resultater lader vente på sig. Den første prognose, der netop er offentliggjort, giver 33 procent til socialdemokraterne, 26,5 procent til klovnen Beppe Grillo og hans parti, samt 18 procent til resterne af Berlusconis bevægelse.

Det betyder, at Grillo får svært ved at kræve nyvalg til det italienske senat, hvad han havde truet med, hvis han vandt.

Før afstemningen: Det (social)demokratiske parti under ledelse af Matteo Renzi er under beskydning både fra højre og venstre. Frygten er, at valget vil svække partiet så meget, at Italien kommer ud i en ny politisk krise. Klovnen Beppe Grillo og hans Femstjerne Bevægelse kan blive den store sejrherre.

Højrefløjen: Liga Nord arbejder først og fremmest på at få større regional selvstændighed, men det er både indvandrerfjendtlig og islamofobisk. Det norditalienske parti ser ned på de landsmænd, der bor syd for Rom.

KROATIEN

Før afstemningen: En bred koalition under ledelse af socialdemokrater Zoran Milanovic fører en proeuropæiske politik.

LETLAND

Før afstemningen: Fire partier danner en koaliton under Laimdota Stramjuna. Truslen fra Rusland har fået letterne til at slutte op om EU.

LITAUEN

Før afstemningen: En venstrefløjsregering under ledelse af Algirdas Butkevi?ius kan risikere at blive truet fra højre.

LUXEMBOURG

Før afstemningen: Hertogdømmet har tradition for brede koalitonsregeringer. Socialdemokraten Xavier Bettel er leder af den nuværende. EU vil holde øje med, hvordan Jean-Claude Junckers kristelige sociale folkeparti (CSV) klarer sig, da han søger et topjob i EU.

MALTA

De første prognoser i det lokale tv indeholder en europæisk overraskelse. De regerende socialdemokrater får frem og får 53 procent af stemmerne, mens det borgerlige Nationalistparti kun får 40 procent. Ingen andre partier passerer spærregrænsen.

Før afstemningen: Socialdemokraterne regerer over de små øer.

POLEN

Exitpolls tyder på, at det polske højrenationale parti, KNP, klarer spærregrænsen og kommer ind i Europaparlamentet med 6,6 pct. af stemmerne. Ministerpræsident Donald Tusk' parti ventes at få ca. 30 procent, det samme som det højreorienterede oppositionsparti.

Før valget: Et borgerligt samlingsparti (konservative og kristelige) under Donald Tusk regerer. Han er på tale til flere topjobs i EU.

PORTUGAL

Den første tv-prognoser peger på det regerende socialistparti som sejrherre med 34 procent af stemmerne. Den konservative opposition står til 25-29 procent, mens en alliance af grønne og kommunister, som pudsigt nok hedder CDU, står til 12-14 procent.

Før afstemningen: Portugal har ikke oplevet et populistisk ryk til højre. En centrumvenstre regering ledes af socialdemokraten Pedro Coelho.

RUMÆNIEN

Valget blev i høj grad en bekræftelse af regeringskoalitionen, der består af både socialdemokrater og konservative. Koalitionen fik 43 procent af stemmerne ifølge rumænsk tv. To liberale partier fik hver omkring 10 procent, mens resten blev fordelt på småpartier.

Før afstemningen: En samlngsregering under socialdemokratisk ledelse har sørget for nogenlunde stabile forhold.

SLOVAKIET

Højrefløjen: Nationalt Parti slog sig op som meget fjendtligt over for det ungarske mindretal og Ungarn i særdeleshed, men nu retter det især kritikken mod EU. Fremmedfjendsk og racistisk.

SLOVENIEN

Det borgerlige SDS ser ud til at vinde valget, viser tv-prognoser. Partiet står til 24,6 pct. af stemmerne. Socialdemokraterne blev svækkede og et forenede venstrefløjsparti nåede kun 5,9 procent.

Før afstemningen: Regeringen nåede at træde tilbage tre uger før afstemningen.

SPANIEN

Før afstemningen: Spanien har ikke oplevet et ryk til højre trods den økonomiske krise. Centrumhøjre regerer med Mariano Rajoy som ministerpræsident.

SVERIGE

21.00 offentliggjorde STV sin prognose, der bygger på tal indsamlet op til valget. Det giver en ordentlig lussing til statsminister Fredrik Reinfeldt, Moderaterna. Partiet står til at miste tre ud af syv mandater og gå fra 18,7 til 13 procent af stemmerne. Sosserna ligger næsten uændret på 23,7 procent, mens det fremmedfjendtlige Sverigesdemokraterne står til 7,0 procent, en fremgang på 3,7. De bliver repræsenteret i Europaparlamentet.

Der er riksdagsvalg i Sverige i år. Alliancen, de fire borgerlige partier, der regerer, står til knap 44 procents, mens udfordrerne, socialdemokrater, venstrepartiet og miljøpartiet står til knap 49 procent.

Før afstemningen: I meningsmålinger er Alliancen, en regering bestående af fire centrumhøjre partier under pres fra både venstre og højre. Socialdemokraterne holder sine stemmer hjemme sammen med Miljøpartiet og Vänsterpartiet, mens Moderaterne og andre bløder til Sverigedemokraterne.

Højrefløjen: Sverigedemokraterne under Jimmie Åkesson (som har en nynazistisk fortid) er indvandrerfjendtlig, islamofobisk og til dels racistisk. Nyder til dels godt af, at det diskuterer emner, som ellers forties i Sverige.

TJEKKIET

De rimeligt proeuropæiske partier fik ifølge en exit poll en klar sejr. De liberale og socialdemokraterne fik hver omkring 17 procent, mens det euroskeptiske, populistiske Anus (undskyld, det hedder partiet) fik 15,5 procent. Det er lidt under forventning. De første kommentarer går ud på, at krisen i Ukraine har svækket de EU-kritiske partier.

Før afstemningen: Næsten samtlige partier er gået til valg på en EU-skeptisk politik (i stærk modsætning til de polske naboer). Den socialdemokratiske premierminister, Bohuslav Sobotka, nøjes dog med at kritisere EU's sparepolitk.

Højrefløjen: Nationaldemokraterne under Adam Bartos har ført en pinlig antisemitisk valgkamp. Har offentliggjort en liste over 230 jøder, som partiet påstår, dominerer det politiske liv i Tjekkiet.

TYSKLAND

De tyske exitpolls, som normalt er dødssikre, er blevet offentliggjort (18.25). Angela Merkels kristelige CDU/CSU går en smule tilbage til 36 pct., socialdemokraterne SPD går lidt frem til 27,5, De Grønne får 10,5, det liberale FDP fortsætter nedturen med 3,0 pct, Die Linke (venstrefløjsparti) får 7,5 og endelig kommer Alternative für Deutschland ind med 6,5 procent.

De tyske socialdemokrater hylder deres spidskandidat, Martin Schulz, for fremgangen. 'Han kan få et flertal i Europaparlamentet', siger partichef Sigmar Gabriel.

Før afstemningen: Den store koaliton under ledelse af Angela Merkel har stabile meningsmålinger. Alternative für Deutschland ser ud til at komme ind, men det vil ikke rokke båden. Partiet er for splittet og ubetydeligt.

Højrefløjen: Alternative für Deutschland vil føre landet ud af euroen. Det har medlemmer fra det yderste højre, men er stadig svært at placere.

UNGARN

Valgresultatet i Ungarn kan kun betegnes som stinkende udemokratisk. Fidesz fik 50,3 procent af stemmerne. Det er premierminister Viktor Orbans parti, og Oran synes at have arvet både Putins og Erdogans ambitioner om at kontrollere alle instanser i staten. Det yderligtgående Jobbik, som er så tæt på nazismen, som man næsten kan komme, fik 15,1 procent. Højreskredet skyldes ambitioner om en 'genforening' med de tre mio. ungarere, der lever i nabolande, samt en racitisk holdning over for sigøjnere (roma og sinti).

Jobbik er et af de mest yderligtgående partier i Europa, tæt på det græske Golden Dawn i uappetitlighed. Nynazistisk, fremmedfjendsk, homofobisk, antesemitisk og islamofobisk.

Fiedesz er Ungarns i særklasse største parti. Sidder tungt på regeringsmagten og er både nationalistisk og fremmedfjendsk. Beskyldes for at bruge nazi-retorik. Indskrænker konsekvent oppositionens muligheder, ytringsfrihed, pressefrihed og domstolenes uafhængighed.

UNITED KINGDOM

Briterne har lagt låg på: De første exit polls må først offentliggøres kl. 23.00 (dansk tid), når det sidste valglokale i en landsby i Italien er lukket. 23.20 var der endnu ikke kommet større resultater fra England. Nogle få valgkredse er talt op, og der ligger UKIP omkring 25 og 30 procent. I Wales har Labour haft en solid fremgang. I flere kommuner er de konservative kun tredjestørste parti. Et elendigt resultat for et parti, der betragter det som sin fødselsret at regere UK.

23.50 gik det stadig utrolig langsomt med optællingen. Men de spredte resultater viser, at UKIP formentlig bliver størst, og at partiet kan komme i det britiske underhus, fordi det også er størst i Newark, hvor der skal være suppleringsvalg.

23.55 Guardian opregner vinderne i 11 kommuner. UKIP er størst i de 10, Labour i en enkelt. De konservative ligner noget fra et sportsresultat: 'I øvrigt deltog....'.

Før afstemningen: Alt tyder på, at den konservative partileder for premierminister, Dave Cameron, må acceptere et voldsomt valgnederlag. Han er i forvejen under kritik i sit eget parti, fordi han ikke var i stand til at danne regeringen uden støtte fra Liberaldemokraterne.

Højrefløjen: UKIP under den lidt fordrukne populist Nigel Farage er et chok for alle etablerede partier. Spiller på, at 'Europa' er noget på den anden side Kanalen. Nationalistisk, og fremmedfjendsk, men søger mod midten og vil derfor ikke slås i hartkorn med f.eks. det franske Front Nationale.

ØSTRIG

De første exit polls gør de borgerlige ÖVP til det største parti. med 27,6 pct. Socialdemokraterne i SPÔ står tikl 23,8 pct. Højrepopulisterne i FPÖ fik noget skuffende 19,5 pct. efter en turbulent valgkamp, når de måtte udskifte en racistisk spidskandidat. Det liberale NEOS kom ind for første gang med 7,8 pct.

Før afstemningen: Socialdemokraten Wernen Faumann leder den sædvanlige østrigske koaliton med det borgerlige ÖVP. Siden borgerkrigen i 1930'erne har østrigerne undgået den store politiske splittelse.

Højrefløjen: FPÔ har travlt med at afsværge antisemitisme, men partiets medlemmer er kommet med adskillige racistiske udtalelser på 'banan-niveauet'. Fremmedfjendsk, både over for syd- og østeuropæiske indvandrere, men også over for tyske, som beskyldes for at stjæle de gode job. Antieuropæisk.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere