Vestager afviser rygter: Jeg skal ikke være miljøkommissær

Den tidligere radikale formand holder stadig fast ved, at hun skal være økonomisk kommissær

Margrethe Vestager mener bestemt ikke, at hun skal være ny miljøkommissær. (Foto: Arkivfoto/Finn Frandsen)
Margrethe Vestager mener bestemt ikke, at hun skal være ny miljøkommissær. (Foto: Arkivfoto/Finn Frandsen)

I går blev et dokument lækket det til uafhængige onlinmedie, EurActive, der angiveligt skulle vise den kabale, som EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i disse dage er ved at lægge, om hvem der skal bestride de forskellige kommissær-poster.

Og hvis lækket viser sig at være sandt, står den tidligere radikale leder, Margrethe Vestager, til at blive en ny miljøkommissær. Hun får derfor ikke en af de tunge poster, som hun havde håbet på.

Se også: Sådan har du ikke set hende før: Anspændt isdronning til forhør hos chefen

Men Margrethe Vestager regner bestemt ikke med at skulle være miljøkommissær. Det fortæller hun til TV2 News.

- Det tegner inden for det økonomiske felt. Det er faktisk ret bredt, og det strækker sig lige fra handel og konkurrence til banker og indre marked. Der er ret meget arbejde, som skal gøres, og et eller andet sted inden for det felt, der kan jeg bidrage, siger Vestager til Tv2.

Vestager vil dog ikke sætte alle sine penge på, om rygtet om miljøkommissær-posten er sandt.

- Jeg ville i hvert fald være lidt forsigtig, før jeg satte hele pensionsformuen på det.  Men jeg ville nok have hørt det først, hvis det var, siger hun.

Se også: De Radikales topfolk er uenige om barsel til mænd

Hun fortæller, at det heller ikke var det, der kom frem i den samtale, som hun for ganske kort tid siden havde med formanden, Jean-Claude Juncker.

- Jeg har haft en samtale med ham, som svarer til det, vi tidligere har talt med Juncker og hans kabinet om, og det ser ok lovende ud inden for det økonomiske felt, siger Vestager.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen