Østergaard lægger an til nedjustering af vækstskønnet

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) erkender nu, at alt peger i retning af en nedjustering af væksten, når regeringen fremlægger Økonomisk Redegørelse i december

Morten Østergaard. (FOTO: Jens Dresling)
Morten Østergaard. (FOTO: Jens Dresling)

Det siger han i forbindelse med et samråd torsdag i Folketingets Finansudvalg.

- Med de oplysninger, der er nu, blandt andet med nationalregnskabet for anden kvartal, så er der meget, der taler for, at vækstprognosen vil se anderledes ud i december i form af en nedjustering, siger økonomiminister Morten Østergaard (R).

Det er blot tre uger siden, at regeringen fremlagde sit forslag til en finanslov for næste år, der tager udgangspunkt i en vækst på 1,4 procent af bruttonationalproduktet i år og 2,0 procent næste år. Det blev fastholdt i Økonomisk Redegørelse, der blev fremlagt dagen efter.

0 kommentarer
Vis kommentarer